Aarhus Universitets segl

Kortlægning (2016-2019)

Sammenfatning

I perioden 2016-2019 er kortlagt 1.713 ha med nedbrudt højmose fordelt på 280 forekomster og 33 habitatområder. Inden for den gamle habitatområdeafgrænsning (før 2018) har kortlægningen ført til en 32 % forøgelse af arealet i forhold til den forrige kortlægning (2010-2012) af naturtypen. Denne ændring afspejler ikke nødvendigvis en reel fremgang i arealet i denne størrelsesorden.

Justeringerne af Natura-2000 områdernes grænser har medført en forøgelse af det kortlagte areal med nedbrudt højmose på 27 ha og en forøgelse af naturtypens arealandel inden for habitatområderne på 0,4 %, men ingen væsentlige ændringer i den gennemsnitlige naturtilstand.

Naturtilstanden er god eller høj på 19 % af arealet, mens 9 % af arealet har dårlig og 30 % har ringe naturtilstand. Strukturtilstanden er markant lavere end artstilstanden og 13 % af arealet har høj eller god strukturtilstand, mens 41 % af arealet har høj eller god artstilstand. Antallet af arter er lavt, hvilket hænger sammen med, at det ekstremt næringsfattige levested er naturligt fattigt på plantearter, men også andelen af meget følsomme arter er lav. Udbredelsen af invasive plantearter er moderat. Det er primært græs- og urtevegetationens højdefordeling (lave, middelhøje og høje græsser og urter), dækningen af dværgbuske og vedplanter, afvanding samt tilstedeværelsen af negative og fraværet af positive naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen.

Naturtilstanden er ikke væsentlig forskellig fra den forrige kortlægning (2010-2012), mens strukturtilstanden er lidt højere og artstilstanden lidt lavere. De gennemsnitlige ændringer kan ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne i perioden. Således er det kortlagte areal og antallet af forekomster med naturtypen ikke ens i de tre kortlægningsperioder, ligesom der er foretaget tilpasninger af kortlægningsmetoderne. Kortlægningsdata viser mindre tegn på en stigning i udbredelsen af græsning, som følge af indgåelsen af en række nye plejeaftaler siden 2014 som en del af naturplanindsatsen.