Der er relativt få arter i nedbrudt højmose ift. de lysåbne terrestriske naturtyper som helhed, hvilket hænger sammen med, at det ekstremt næringsfattige levested er naturligt fattigt på plantearter. Der er således i gennemsnit registreret 9,5 plantearter i 5 m cirklerne på nedbrudt højmose (Tabel 7120.103), hvilket er sammenligneligt med resultaterne fra kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er blåtop, dun-birk, tue-kæruld, hedelyng, klokkelyng, smalbladet kæruld og smalbladet mangeløv, der alle forekommer i mere end to ud af fem dokumentationscirkler (Tabel 7120.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 3,9 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er noget lavere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er tue-kæruld, hedelyng, klokkelyng, smalbladet kæruld, smalbladet mangeløv, tranebær og revling (Tabel 7120.103.B).

Og der er i gennemsnit registreret 0,24 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er sammenligneligt med kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Rundbladet soldug, hvid næbfrø og tue-kogleaks er de hyppigst registrerede meget følsomme arter (6-11 % af 5 m cirklerne), mens liden soldug forekommer langt mere sporadisk (Tabel 7120.103.C).

Der er ikke registreret problemarter i nedbrudt højmose.

Det gennemsnitlige antal stjernearter og tostjernearter er lidt lavere i tredje end i anden kortlægning, mens antallet af arter er lidt højere (Tabel 7120.103). Disse forskelle kommer til udtryk i et mindre fald i artstilstanden fra anden til tredje kortlægningsperiode.

Der er registreret en eller flere invasive plantearter med en dækning på mere end 1 % på knap halvdelen (45 %) af de kortlagte forekomster med nedbrudt højmose inden for habitatområderne (Tabel 7120.103). Og på 5 arealer med nedbrudt højmose (2 %) er dækningen af invasive plantearter større end 10 %. Sitka-gran udgør langt hovedparten af registreringerne og findes på en tredjedel af forekomsterne med nedbrudt højmose. Derudover forekommer bjerg-fyr, stjerne-bredribbe, arter af lærk, glansbladet hæg, hvid-gran og klit-fyr mere sporadisk.