Kalkoverdrev findes spredt over størstedelen af landet, dog sjælden vest for israndslinien. Eksempler på naturtypen findes på Jernhatten og Glatved Strand på Djursland, i Ejby Ådal i Hornsherred og i Jydelejet og på Høvblege på Møn.
Kalkoverdrev er, med et samlet areal på 4.080 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den kontinentale region og det skønnes at 37 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning er vist i Tabel 6210.1 og naturtypens udbredelsesområde, kendte forekomster og overvågningsstationer (2011-2016) er vist i Figur 6210.1.
Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af naturtypen samt en ekspert vurdering af potentielle forekomster uden for habitatområderne.. Selvom de seneste beregninger viser, at udbredelsesområdet med kalkoverdrev er lidt større end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne som en del af NOVANA-programmets operationelle overvågning i perioden 2016-2018. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til det biogeografiske niveau ud fra en række antagelser. En væsentlig andel af de kortlagte forekomster med naturtypen (88%) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning i hele udbredelsesområdet. Da tilstanden af § 3-arealerne er bedre inden for habitatområderne end uden for (Nygaard m.fl. 2014), vurderes det, at en mindre andel af arealet med § 3-beskyttede overdrev uden for habitatområderne opfylder Habitatdirektivets definitioner for kalkoverdrev. Vi har derfor nedjusteret det beregnede areal med en faktor 0,7.
Kortlægningen har vist, at arealet med kalkoverdrev er større end tidligere rapporteret, mens beregningerne af det samlede areal med naturtypen peger på, at arealet er lidt mindre. Disse forskelle kan dog ikke tages som udtryk for en reel ændring i arealet. Naturtypens areal vurderes tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i den altantiske region, men utilstrækkeligt i den kontinentale region. Stigende tilgroning med vedplanter og en tilbagegang i de arter, der definerer naturtypen kalkoverdrev, indikerer en tilbagegang i det areal, der lever op til habitatdirektivets definitioner. Arealet vurderes derfor at være stærkt ugunstigt i begge biogeografiske regioner.
Tabel 6210.1. Udbredelsesområde og areal for kalkoverdrev (6210) som afrapporteret til EU i 2007, 2013 og 2019. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet (afrundet), det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Figur 6210.1. Kort over areal og udbredelsesområde for kalkoverdrev (6210). Udbredelsesområdet (vist med lys grå signatur) bygger på kendte forekomster af naturtypen samt en ekspertvurdering af potentielle forekomster uden for habitatområderne. Med mørk grå signatur er vist 10 km kvadrater med en dokumenteret forekomst af naturtypen fra NOVANA programmets kortlægning og overvågning. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2018), samt kortlægningen uden for habitatområderne (2012-2015). De orange prikker viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2016 og de orange trekanter viser ældre registreringer (2004-2010).
