Kalkoverdrev er den potentielt mest artsrige naturtype, og overvågningsdata viser også, at vegetationen er rig på arter og især arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. Der er også en høj dækning af bredbladede urter. Vegetationen er relativt lav, vedplanter optræder kun sporadisk, og græsning er relativt udbredt. En betydelig andel af kalkoverdrevenes areal er dog tydeligt påvirket af eutrofiering, hvilket viser sig i Ellenbergs tal for næringsratio og kvælstofpræferencer. Ratioen mellem kvælstof og fosfor indikerer at hovedparten af kalkoverdrevene er kvælstofbegrænsede.

Kalkoverdrev findes primært på Sjælland og øer, i mindre omfang i Nordjylland, Østjylland og Fyn, mens der er udlagt meget få overvågningsstationer i Vestjylland. Der er nogen forskel på tilstanden af kalkoverdrev i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. I den nordjyske region er vegetationen rigere på arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme over for næringspåvirkning, omlægning og tilgroning, og de næringselskende arter udgør en mindre del af vegetationen end i de øvrige tre regioner, og græsning er mere udbredt. Invasive arter har størst udbredelse i de to østlige regioner, og her er også en større dækning af høje vedplanter. På de relativt få overvågningsstationer i den vestjyske region er der en høj vegetation og dækningen af græsser er højere end i resten af landet.

Overvågningsstationerne for naturtypen ligger overvejende udenfor habitatområderne. Overvågningsdata viser, at tilstanden på kalkoverdrev er noget bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således er der signifikant flere arter og arter, der er følsomme og meget følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning inden for habitatområderne end uden for, og der er en signifikant højere udbredelse af græsning. Samtidig er invasive arter mindre udbredte og dækningen af bredbladede urter og høje vedplanter lavere. Der er også en signifikant lavere værdi for Ellenbergs næringsindhold og næringsratio, et signifikant højere fosfortal og en højere ratio mellem kvælstof og fosfor inden for habitatområderne end uden for. Det tyder på, at de næringselskende arter er mindre udbredte og at en større andel af kalkoverdrevene har været opdyrket eller gødsket.

Der er tydelige tegn på en forværring af tilstanden på kalkoverdrev i perioden 2004-2022. Således viser overvågningsdata, at der er et signifikant fald i antal arter, der er meget følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning, men også en stigning i antallet af følsomme plantearter. Vegetationen er blevet højere i perioden, og der er en signifikant stigning i dækningen af høje og lave vedplanter. Overvågningsdata viser også, at der er et øget indhold af kvælstof i græssernes blade og de næringselskende arter udgør en stigende andel af vegetationen.