En lav og åben græslandsvegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning på overdrev forekommer især i form af ophobede næringsstoffer fra tidligere opdyrkning eller direkte gødskning med henblik på at fremme plantevæksten i forbindelse med græsning, via afdrift og næringsbelastet dræn- og overfladevand fra omkringliggende landbrug og i mindre grad som atmosfærisk deposition. Gødskning finder sted for at favorisere hurtigt voksende kulturgræsser og kløver, hvilket fortrænger mere nøjsomme plantearter. Derved mister hvirvelløse dyr med særlige værtsplanter også deres levesteder. Mange kalkoverdrev ligger på skrænter ved kyster og ådale, og markdriften oven for skrænten kan medføre tab af næringsstoffer ved udspredning eller udvaskning af gødning.
Næringsstatus på kalkoverdrev er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH og mængden af plantetilgængeligt fosfat i jordbunden (fosfortallet), kvælstof- og fosforindholdet i løvet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. En høj koncentration af plantetilgængeligt fosfor indikerer en tidligere eller nuværende gødningspåvirkning, som vil kunne påvirke overdrevsvegetationens sammensætning af arter. Kvælstofindholdet i bladpladerne hos udvalgte græsarter afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet, mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering. Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH.
Tilstand 2017-2022
Kalkoverdrevenes pH ligger i gennemsnit på 6,2 med en jævn fordeling af prøvefelter i intervallet 4 til 8. Omtrent 20 % af prøvefelterne har en pH-værdi under 5, der vurderes at være grænseområdet mellem sure og kalkrige overdrev.
Der er generelt registreret relativt lave mængder af plantetilgængeligt fosfor på kalkoverdrev (i gennemsnit 1,3 mg P pr. 100 g jord). I godt halvdelen af målingerne er fosfortallet under 1, hvilket indikerer, at overdrevene med stor sandsynlighed ikke har været opdyrket eller intensivt udnyttet. Omtrent hver fjerde måling ligger over 1,5 mg P pr. 100 g jord, og disse overdrev har sandsynligvis været gødsket i nyere tid.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i skudspidserne af græsser på 2,1 % (målt i almindelig hundegræs), hvilket er sammenligneligt med de øvrige overdrevstyper og lavere end på strandeng (2,5). To ud af fem målinger ligger over 2 %, og selvom almindelig hundegræs formodes at akkumulere større mængder næringsstoffer i biomassen end dværgbuske, så tyder det på, at kalkoverdrevene er noget påvirkede af kvælstof, dog i mindre grad end tørt kalksandsoverdrev. Der er målt et gennemsnitligt fosforindhold på 0,24 % og en N/P ratio på 10. Det tyder således på, at tilgængeligheden af kvælstof er lav sammenligneligt med fosfor og at kalkoverdrevene er kvælstofbegrænsede. Kun få prøver har en N/P ratio over 16, hvilket indikerer, at fosfor kun er begrænsende for planternes vækst på en forsvindende lille andel af arealet med naturtypen.
Den gennemsnitlige næringsratio på kalkoverdrevene er 0,72, og godt 20 % af prøvefelterne har en næringsratio over 0,8. De gode kalkoverdrev, som ikke har været under plov eller gødsket, ligger typisk med næringsratio under 0,7 og det er tilfældet for godt 40 % af prøvefelterne. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 4,6, hvilket er kendetegnende for næringsfattige til moderat næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede overdrev, og hovedparten af prøvefelterne har en indikatorværdi mellem 3,5 og 5,5. De spænder fra næringsfattig vegetation med en indikatorværdi under 4, hvilket typisk vil være ugødskede skrænter med arter såsom gul snerre, håret høgeurt, mark-krageklo, vellugtende gulaks, vild gulerod og almindelig kongepen, til næringsrig vegetation med en indikatorværdi over 5, som eksempelvis lukkede krat med indslag af arter som stor nælde og burresnerre eller gødskede overdrev med indslag af almindelig hundegræs, draphavre, almindelig rajgræs, ager tidsel og engriflet hvidtjørn.
Geografiske mønstre
Der er ikke store regionale forskelle i indikatorerne for næringsstof for kalkoverdrev. I den nordjyske region udgør de næringselskende arter dog en mindre del af vegetationen end i de øvrige tre regioner, ligesom næringsratioen er lavere.
Overvågningsdata viser, at der er en signifikant lavere værdi for Ellenbergs næringsindhold og næringsratio inden for habitatområderne end uden for. Der er også et signifikant højere fosfortal og en lavere ratio mellem kvælstof og fosfor inden for habitatområder. Det tyder således på at de næringselskende arter er mindre udbredte og at en større andel af kalkoverdrevene har været opdyrket eller gødsket, hvilket også kommer til udtryk ved at planternes vækst i mindre grad er fosforbegrænsede inden for habitatområderne end uden for.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratioen på hhv. 0,008 og 0,001 enheder og i kvælstofindholdet i græsser på 0,02 % om året i perioden 2004-2022. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for fosforindholdet og N/P ratio i løvet, da indikatorerne først er overvåget fra 2018.
En betydelig andel af kalkoverdrevenes areal er tydeligt påvirket af eutrofiering, hvilket viser sig i Ellenbergs tal for næringsratio og arternes kvælstofpræferencer. Næringspåvirket kalkoverdrev på Samsø.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
