I optimal tilstand er vegetationen i kalkoverdrev åben og lav med spredt opvækst af græsningstolerante træer og buske.
Kalkoverdrev er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Naturtypen forekommer ofte på skrænter ved kysterne, og derfor sker der blottelse af bar mineraljord ved erosion og fjernelse af biomasse ved græsning eller evt. høslæt. Modsat vil næringsbelastning og manglende forstyrrelse øge biomasseproduktionen og tilgroningen mod en højere og tættere overdrevsvegetation.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden på kalkoverdrev er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter og bar jord, vegetationens højde, der afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse, samt udbredelsen af forvaltningsindsatser i form af græsning.
Tilstand 2017-2022
Vedplantedækningen er generelt ret lav på de overvågede overdrev med en gennemsnitlig dækning på hhv. 3,9 og 12 % for lave og høje vedplanter. I 50 % af prøvefelterne er der registreret under 5 % vedplanter, og en meget beskeden andel af overdrevsarealet er massivt tilgroet med høje træer og buske. Det tyder på, at de græsningstolerante buske og træer findes som enkeltstående eller i mindre grupper. De hyppigst registrerede vedplanter er engriflet hvidtjørn, slåen, mirabel, hvidtjørn (slægt), stilk-eg, glat hunde-rose og ask.
Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 26 cm, og mindre end 10 % af prøvefelterne har en vegetationshøjde over 40 cm.
I gennemsnit er 2,3 % af jordoverfladen på kalkoverdrev blottet og vegetationsløs, hvor nye arter og individer kan spire frem fra frøbanken og etablere sig.
Der er registreret tydelige tegn på græsning i 43 % af prøvefelterne mens slåning forekommer i få prøvefelter. Udbredelsen af græsning på kalkoverdrev inden for habitatområderne (58 %) er i overensstemmelse med fordelingen af tilsagn til pleje af græs- og naturarealer i 2020, hvor der var givet støtte til græsning på 54 % af naturtypens areal inden for habitatområderne (Nygaard m.fl. 2021).
Geografiske mønstre
I den nordjyske region er græsning er mere udbredt, mens der er en større dækning af høje vedplanter i de to østlige regioner. På de relativt få overvågningsstationer i den vestjyske region samt i Østjylland er der en væsentlig højere vegetation end i resten af landet.
Overvågningsdata peger endvidere på, at der er mere udbredt græsning og en lavere dækning af høje vedplanter inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på de øvrige indikatorer for naturtypens dynamik og tilgroningsgrad.
Udvikling 2004-2022
Overvågningsdata peger på en begyndende tilgroning i kalkoverdrevene. Således er der en signifikant stigning i vegetationshøjden på 0,7 cm og i dækningen af høje og lave vedplanter på hhv. 0,5 % og 0,1 % om året i perioden 2004-2022. Der er ingen signifikant ændring i udbredelsen af græsning. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for dækningen af bar jord i 5 m cirklerne, da indikatoren først er overvåget fra 2018.
Der er en signifikant stigning i dækningen af høje vedplanter, og rynket rose og bjerg-fyr er blandt de mest udbredte invasive arter. Kalkoverdrev ved Issehoved på Samsø.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
Nygaard, B., Fløjgaard C., Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2021. NOVANA 2020. Effektovervågning af terrestriske naturtyper. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 50 s. - Videnskabelig rapport nr. 477. https://dce2.au.dk/pub/SR477.pdf
