Kalkoverdrev er vores potentielt mest artsrige naturtype, når det gælder karplanter, og her forekommer også mange arter af invertebrater, mosser og svampe. Blandt arterne finder man dels nogle arter, som også klarer sig på mere næringsrige græsmarker – engsvingel, rødsvingel, kamgræs, rajgræs, hvidkløver, dels arter, som er specialiseret til at vokse på næringsfattige overdrev – hjertegræs, dansk kambunke, vild hør, due-skabiose, lav tidsel og blågrøn star. En del sjældne orkidéer er knyttet til kalkoverdrev, eksempelvis tyndakset gøgeurt, salep-gøgeurt, skov-gøgeurt, stor gøgeurt, bakke-gøgeurt, fruesko, horndrager, flueblomst, og forekomster, der er rige på orkidéer, er særligt prioriterede.
Artssammensætningen på kalkoverdrev er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering, omlægning eller tilgroning. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af mosser, græsser og bredbladede urter. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 30 plantearter i 5 m cirklerne på kalkoverdrev, og i godt to ud af fem felter er der mere end 30 arter. De hyppigst registrerede arter er rød svingel, almindelig hundegræs, lancet-vejbred, almindelig røllike og gul snerre.
Der er i gennemsnit registreret 9,4 arter i 5 m cirklerne, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, omlægning eller tilgroning, og knap hvert femte felt rummer mere end 15 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er gul snerre, håret høgeurt, almindelig knopurt, mark-krageklo, knold-ranunkel, vellugtende gulaks og blåhat.
Der er i gennemsnit registreret 1,3 arter i 5 m cirklerne, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, omlægning eller tilgroning, og i knap halvdelen af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er eng-havre, knoldet mjødurt, hjertegræs, merian, lav tidsel, bredbladet timian og vår-star.
Rød svingel, almindelig hundegræs, almindelig hvene, draphavre, eng-rapgræs, fløjlsgræs og de øvrige græsser udgør en væsentlig andel af vegetationen med en samlet dækning på 62 %. Bredbladede urter dækker sammenlagt 35 % af jordoverfladen i 5 m cirklen med lancet-vejbred, almindelig røllike, gul snerre, håret høgeurt og almindelig syre som de hyppigste arter. På kalkoverdrev er 9,1 % af jordoverfladen dækket af mosser.
Der er registreret invasive arter i 8 % af 5 m cirklerne med kalkoverdrev, og de hyppigste arter er rynket rose (4,1 % af 5 m cirklerne) og sildig gyldenris og glansbladet hæg. På 70 % af overvågningsstationerne er de invasive arter fraværende eller meget spredt forekommende.
Geografiske mønstre
I den nordjyske region er vegetationen rigere på arter, samt arter, der er følsomme eller meget følsomme over for næringspåvirkning, omlægning og tilgroning end i de øvrige tre regioner. Invasive arter har størst udbredelse i de to østlige regioner.
Overvågningsdata viser, at der er signifikant flere arter og følsomme og meget følsomme plantearter inden for habitatområderne end uden for. Samtidig er dækningen af bredbladede urter og invasive arter lavere inden for habitatområderne, mens der ikke er forskel på de øvrige indikatorers fordeling.
Udvikling 2004-2022
Der er et signifikant fald i antal arter, der er meget følsomme overfor eutrofiering, omlægning eller tilgroning på 0,013 arter om året i perioden 2004-2022, men samtidig er der en signifikant stigning i antallet af arter, der er følsomme over for næringspåvirkning, omlægning eller tilgroning på 0,05 arter om året i perioden. Da dækningen af bredbladede urter, græsser og mosser i 5 m cirklen først er overvåget fra 2018, er der ikke beregnet udviklingstendenser for disse indikatorer. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætningen på kalkoverdrev.
Kalkoverdrev er den potentielt mest artsrige naturtype, og overvågningsdata viser også, at vegetationen er rig på arter og især arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. Artsrigt kalkoverdrev ved Gammelholm i Stavns Fjord.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
