Strukturindekset er beregnet ud fra feltobservationer af en række indikatorer, der afspejler vegetationens struktur og påvirkningsfaktorer. Det gælder forekomsten af invasive plantearter, græsning/høslæt og en række naturtypekarakteristiske strukturer, modifikationer af hydrologi og kystdynamik samt landbrugsmæssige påvirkninger. Strukturindikatorernes udbredelse på de kortlagte arealer er registreret i kategorier, der hver især tildeles en score i forhold til den optimale fordeling for naturtypen. Eksempelvis er den optimale tilstand i surt overdrev en høj dækning af lave græsser og urter, en moderat dækning af dværgbuske samt en lav dækning af høje græsser og urter (se Tabel 23-26 i Fredshavn og Ejrnæs 2009). Desuden vægtes indikatorerne indbyrdes i forhold til deres betydning for en gunstig tilstand for naturtypen. På surt overdrev tillægges dækningen af vedplanter og invasive plantearter, græsning, tegn på eutrofiering, samt de naturtypekarakteristiske strukturer en relativt stor betydning for om strukturtilstanden er gunstig (se Tabel 6230.105).
Strukturindikatorernes gennemsnitlige scorer i de tre kortlægningsrunder, og dermed afvigelsen fra en optimal strukturtilstand, er vist i Tabel 6230.105. Det er primært græs- og urtevegetationens højdefordeling (lave og middelhøje græsser og urter), andelen af arealet med græsning, samt tilstedeværelsen af negative og fraværet af positive naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen. Andre indikatorer, som eksempelvis dækningen af dværgbuske, er langt fra den optimale tilstand for naturtypen, men tillægges en lille betydning i beregningerne af strukturindekset.
For hovedparten af indikatorerne er de gennemsnitlige scorer ikke væsentligt forskellige i de tre kortlægningsperioder, eller også er der ingen entydig trend, hvilket også kommer til udtryk i et uændret strukturindeks (se Tabel 6230.102). Dog er scoren for eutrofiering steget, som tegn på at en mindre andel af vegetationen er tydeligt påvirket af næringsstoffer, men ændringen kan også hænge sammen med metodiske ændringer (fx opdeling af arealer med forskelligt forvaltningsbehov) og en mere grundig kortlægning, særligt fra første til anden kortlægning. En del af forklaringen på stigningen i scoren fra første til anden kortlægning, kan også være, at det efter den første kortlægning blev præciseret, at registreringen kun omfatter arealandelen med tydelig eutrofiering og at diffus, luftbåren eutrofiering ikke tæller med. I kontrolovervågningen er der således tegn på en forværring af næringsstatus (https://novana.au.dk/naturtyper/overdrev/surt-overdrev-6230/naeringsstatus/).Da det kortlagte areal stiger markant gennem kortlægningsperioden (se Tabel 6230.101), kan ændringerne ikke umiddelbart tages som udtryk for omfanget af de reelle forandringer i naturtypens strukturelle tilstand.
Fordelingen af strukturindikatorerne for den seneste kortlægning er vist i Figur 6230.103. Naturlige forstyrrelser, i form af græsning, formår kun i ringe grad at skabe og fastholde åbninger i vegetationen. Således har stort set hele arealet med surt overdrev en dækning af bar jord på mindre end 5 %. Dækningen af laver er meget lav, mens mosserne er noget mere udbredte, dog er tørvemosser fraværende. Lave og middelhøje græsser og urter dominerer vegetationsdækket, mens dværgbuske og høje græsser og urter er spredt forekommende. Vedplantedækningen er moderat og en fjerdedel af det kortlagte areal har en vedplantedækning over 10 %, mens invasive plantearter er spredt forekommende (se også Tabel 6230.104). Der er græsning på tre fjerdedele af arealet med surt overdrev, mens en mindre andel af de kortlagte arealer er forvaltet med høslæt eller slåning. Der er registreret tydelig eutrofiering fra direkte gødskning og tilskudsfodring samt randpåvirkninger fra tilstødende marker på mindre end 10 % af arealet. Kontrolovervågningen har dog vist, at næringselskende arter er vidt udbredte på surt overdrev. Omfanget af historisk og nutidig næringsstofbelastning og betydningen af begrænsninger i den naturlige kystdynamik er vanskeligt at vurdere og i særdeleshed, når vurderingerne skal gøres i felten og på luftfotos samt på den skala kortlægningen foretages på. Vurderingerne af effekterne på habitattyperne vil derfor være forbundet med stor usikkerhed og vil sandsynligvis være underestimeret. Vurdering af tilgroning er lettere at foretage og dokumentere i felten baseret på ophobet plantemateriale og kolonisering af buske og træer.
Som en del af strukturtilstanden er registreret en række positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der er specifikke for den enkelte naturtype (link). Stor udbredelse af positive strukturer indikerer, at surt overdrev har lang græsningskontinuitet, frie dynamiske processer (fx i form af erosion) og er relativt upåvirkede af kulturindgreb i form af eutrofiering eller tilgroning. Stor udbredelse af negative strukturer indikerer, at de sure overdrev er stærkt kulturpåvirkede og at de dynamiske processer er begrænsede, eksempelvis ved fravær af græsning.
Der er registreret lidt større udbredelse af positive end negative naturtypekarakteristiske strukturer i surt overdrev (Figur 6230.104). Urterig vegetation med mange rosetplanter og stejle uopdyrkelige skrænter evt. med fårestier er de mest udbredte positive mest udbredte positive strukturer, mens monoton og artsfattig vegetation uden væsentlig variation er den hyppigst registrerede negative struktur.
