Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen på surt overdrev generelt er relativt rig på bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. Vegetationen er relativt lav, vedplanterne er spredte og græsning er udbredt. De sure overdrev er generelt næringsfattige, men den relativt store mængde plantetilgængeligt fosfor i jorden og de næringselskende arters andel af vegetationen er tydelige tegn på tidligere opdyrkning af en væsentlig andel af naturtypens areal. Ratioen mellem kvælstof og fosfor indikerer at hovedparten af de sure overdrev er kvælstofbegrænsede.

Surt overdrev findes især i Nordjylland og Østjylland og Fyn, og i mindre omfang i Vestjylland og på Sjælland og øer. Der er nogen forskel på tilstanden af surt overdrev i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. I den nordjyske og den sjællandske region er vegetationen rigere på arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme over for næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. På sure overdrev i den vestjyske region udgør de næringselskende arter en mindre del af vegetationen, og mosser dækker en lidt større del af jordoverfladen end i de øvrige tre regioner, men der er også en større udbredelse af invasive arter. I den sjællandske region er jordbunden lidt mere kalkrig, og vegetationen er mindre påvirket af næringsstoffer. Dette kommer til udtryk ved et lavere indhold af kvælstof og en lavere ratio mellem kvælstof og fosfor i bladpladerne af græsserne end i de øvrige tre regioner. I de to østlige regioner er der en større dækning af høje og lave vedplanter.

Overvågningsstationerne for naturtypen er nogenlunde lige fordelt inden for og uden for habitatområderne og overvågningsdata viser, at tilstanden på surt overdrev er bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således er der signifikant flere arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning inden for habitatområderne end uden for, ligesom der er en lavere dækning af græsser og en større udbredelse af græsning. Inden for habitatområderne udgør de næringselskende arter en mindre del af vegetationen, men der er også målt et signifikant højere fosfortal og kvælstof- og fosforindhold i bladpladerne af græsserne, hvilket tyder på, at en større andel af overdrevene inden for habitatområderne har været opdyrket eller gødsket.

Der er tegn på en forværring af tilstanden på surt overdrev i perioden 2004-2022. Således viser overvågningsdata, at der er et signifikant fald i antallet af arter, der er meget følsomme over for næringspåvirkning, omlægning og tilgroning, og at de næringselskende arter udgør en stigende andel af vegetationen. Der er endvidere en signifikant stigning i den gennemsnitlige vegetationshøjde, dækningen af vedplanter og Ellenbergs næringsratio. Samtidig er der dog en signifikant stigning i antallet af følsomme arter og et fald i fosforindholdet i græsser.