En lav og åben græslandsvegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning på overdrev forekommer især i form af ophobede næringsstoffer fra tidligere opdyrkning eller direkte gødskning med henblik på at fremme plantevæksten i forbindelse med græsning, via afdrift og næringsbelastet dræn- og overfladevand fra omkringliggende landbrug og i mindre grad som atmosfærisk deposition. Gødskning finder sted for at favorisere hurtigt voksende kulturgræsser og kløver, hvilket fortrænger mere nøjsomme plantearter. Derved mister hvirvelløse dyr med særlige værtsplanter også deres levesteder.
Næringsstatus på surt overdrev er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH og mængden af plantetilgængeligt fosfat i jordbunden (fosfortallet), kvælstof- og fosforindholdet i løvet, N/P ratio i løvet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. En høj koncentration af plantetilgængeligt fosfor indikerer en tidligere eller nuværende gødningspåvirkning, som vil kunne påvirke overdrevsvegetationens sammensætning af arter. Kvælstofindholdet i bladpladerne hos udvalgte græsarter afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet, mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering. Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH.
Tilstand 2017-2022
Overdrevenes pH ligger i gennemsnit på 4,1, og godt 10 % af prøvefelterne har en pH-værdi under 3,5, og så lav en pH vil typisk medføre tab af arter, som er følsomme over for forsuring og ammoniumtoxicitet. Mindre end en tiendedel af prøvefelterne har en pH-værdi over 5, der vurderes at være grænseområdet mellem sure og kalkrige overdrev.
I modsætning til kalkoverdrevene er der på de sure overdrev registreret relativt høje mængder af plantetilgængeligt fosfor i jordbunden (i gennemsnit 1,6 mg P pr. 100 g jord). Lidt mindre end halvdelen af målingerne ligger over 1,5 mg P pr. 100 g jord, og her har vegetationen med stor sandsynlighed været gødsket, typisk i forbindelse med tidligere opdyrkning og/eller omlægning. I godt en tredjedel af målingerne er fosfortallet under 1 mg P, hvilket indikerer, at overdrevene med stor sandsynlighed ikke har været opdyrket, gødsket eller intensivt udnyttet.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i bladpladerne på udvalgte græsser på 2,3 %, hvilket tyder på, at de sure overdrev er noget påvirkede af kvælstof. Planteprøverne er primært udtaget for almindelig hundegræs, bølget bunke, almindelig hvene og rød svingel. Det gennemsnitlige fosforindhold i bladpladerne af græsser ligger på 0,24 %, og ratioen mellem kvælstof og fosfor ligger på 10 med en relativt stor spredning af målingerne fra 5 til 20. Det tyder således på, at tilgængeligheden af fosfor er høj sammenlignet med kvælstof, og at de sure overdrev generelt er kvælstofbegrænsede. Godt 5 % af målingerne ligger over 16, hvilket tyder på, at en del af de sure overdrev er fosforbegrænsede, mens fem ud af seks målinger har en N/P ratio under 14, hvilket indikerer, at kvælstof er begrænsende for planternes vækst.
Den gennemsnitlige næringsratio er 0,75, og knap 5 % af prøvefelterne har en næringsratio over 0,9. Typisk ligger de gode sure overdrev, som aldrig har været under plov eller gødsket under 0,8 i næringsratio. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 3,9, hvilket er kendetegnende for næringsfattige til moderat næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede overdrev, og hovedparten af prøvefelterne har en indikatorværdi mellem 3 og 4,5. De spænder fra næringsfattig vegetation med en indikatorværdi under 4, hvilket typisk vil være ugødskede overdrev med arter såsom almindelig kongepen, håret høgeurt, vellugtende gulaks og rødknæ, til næringsrig vegetation med en indikatorværdi over 5, som eksempelvis lukkede krat med stor nælde eller gødskede overdrev med indslag af almindelig hundegræs, hvid-kløver, almindelig rajgræs og engriflet hvidtjørn.
Geografiske mønstre
Der er nogen forskel på tilstanden af surt overdrev i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. På sure overdrev i den vestjyske region udgør de næringselskende arter en mindre del af vegetationen. I den sjællandske region er jordbunden lidt mere kalkrig, og vegetationen er mindre påvirket af næringsstoffer. Dette kommer til udtryk ved et lavere indhold af kvælstof og en lavere ratio mellem kvælstof og fosfor i bladpladerne af græsserne end i de øvrige tre regioner.
Der er et signifikant højere kvælstof- og fosforindhold i løvet og en større mængde plantetilgængeligt fosfor i jorden inden for - end udenfor habitatområderne, men også en lavere gennemsnitlig næringsratio og Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i næringsratioen og den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof på hhv. 0,001 og 0,005 enheder om året i perioden 2004-2022. Samtidig er der et signifikant fald i fosforindholdet i løvet på 0,003 enheder om året i perioden 2011-2022.
De sure overdrev er generelt næringsfattige, men der er tydelige tegn på tidligere opdyrkning af en del af de sure overdrev. Gødsket surt overdrev i Kastbjerg Ådal ved Falslev Åmølle.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
