I optimal tilstand er vegetationen på surt overdrev åben og lav med spredt opvækst af græsningstolerante træer og buske. Naturtypen er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Særligt græsning og høslæt, men også andre typer af fysiske forstyrrelser som fx erosion og brand. Modsat vil næringsbelastning og fravær af græssende dyr øge biomasseproduktionen og føre til en højere - og tættere overdrevsvegetation.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden på surt overdrev er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter og bar jord, vegetationens højde, der afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse, samt udbredelsen af forvaltningsindsatser i form af græsning.
Tilstand 2017-2022
Vedplantedækningen er generelt ret lav på de overvågede overdrev med en gennemsnitlig dækning på hhv. 2,4 og 9,6 % for lave og høje vedplanter. I to ud af tre prøvefelter er der således ikke registreret vedplanter, og en meget beskeden andel af overdrevsarealet er massivt tilgroet med høje træer og buske. Det tyder på, at de græsningstolerante buske og træer især findes som enkeltstående eller i mindre grupper. De hyppigst registrerede vedplanter er stilk- eg, engriflet hvidtjørn, gyvel, almindelig røn, slåen, vorte-birk og mirabel. Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 17 cm.
I gennemsnit er 1,7 % af jordoverfladen på surt overdrev blottet og vegetationsløs, hvor nye arter og individer kan spire frem fra frøbanken og etablere sig.
Der er registreret tydelige tegn på græsning i 60 % af prøvefelterne, hvilket er væsentligt mere end de øvrige overdrevstyper. Høslæt og slåning forekommer kun undtagelsesvis på surt overdrev. Udbredelsen af græsning på surt overdrev inden for habitatområderne (71 %) er er noget højere end fordelingen af tilsagn til pleje af græs- og naturarealer i 2020, hvor der var givet støtte til græsning på 55 % af naturtypens areal inden for habitatområderne (Nygaard m.fl. 2021).
Geografiske mønstre
I de to østlige regioner er der en højere gennemsnitlig vegetationshøjde samt en større dækning af høje og lave vedplanter end i de øvrige regioner. Udbredelsen af græsning og dækningen af bar mineraljord er størst i den sjællandske region.
Overvågningsdata peger på, at der er signifikant flere græssede overdrev inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på de øvrige indikatorer for naturtypens dynamik og tilgroningsgrad.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i dækningen af lave og høje vedplanter på hhv. 0,07 og 0,47 %, samt i vegetationshøjden på 0,60 cm om året i perioden 2004-2022. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for dækningen af bar jord i 5 m cirklerne, da indikatoren først er overvåget fra 2018.
Vegetationen på de sure overdrev er relativt lav, og græsning er udbredt. Alligevel er der stigende tilgroning med høje træer, hvilket er negativt. Græssede sure overdrev i ved Nørhald.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
Nygaard, B., Fløjgaard C., Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2021. NOVANA 2020. Effektovervågning af terrestriske naturtyper. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 50 s. - Videnskabelig rapport nr. 477. https://dce2.au.dk/pub/SR477.pdf
