Sure overdrev er mindre artsrige end kalkoverdrev, men rummer alligevel mange sjældne og halvsjældne planter og smådyr. Der er et væsentligt overlap til de tørre heder, idet såvel hedelyng som blåbær og tyttebær jævnligt optræder som islæt på sure overdrev. Ellers er det de bredbladede urter, som bidrager til naturtypens artsrigdom – typisk arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning, fx djævelsbid, hundeviol, tormentil, skov- og bakkegøgelilje, guldblomme, tandbælg, katteskæg, plettet gøgeurt, almindelig og spæd mælkeurt og plettet kongepen. Ved eutrofiering eller forsuring forringes artstilstanden i retning af mere kulturprægede græsser som fløjlsgræs, rød svingel og hundegræs eller artsfattige græsheder domineret af bølget bunke, krybende hestegræs og blåtop.
Artssammensætningen på surt overdrev er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering, omlægning eller tilgroning. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af mosser, græsser og bredbladede urter. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 25 plantearter i 5 m cirklerne på surt overdrev, og i knap en fjerdedel af felterne er der mere end 30 arter. De hyppigst registrerede arter er almindelig hvene, rød svingel, fløjlsgræs, almindelig syre, almindelig kongepen, almindelig røllike og lancet-vejbred.
Der er i 5 m cirklerne i gennemsnit registreret 9,4 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, omlægning eller tilgroning, og omtrent hvert tiende felt rummer mere end 15 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er håret høgeurt, vellugtende gulaks, mark-frytle, liden klokke og lyng-snerre.
Der er i 5 m cirklerne i gennemsnit registreret 0,9 arter, der er meget følsom overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, omlægning eller tilgroning, og i knap halvdelen af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, tandbælg, djævelsbid, hunde-viol og eng-havre.
Almindelig hvene, rød svingel, fløjlsgræs, vellugtende gulaks, bølget bunke og de øvrige græsser udgør en væsentlig andel af vegetationsdækket med en samlet dækning på 69 %. Bredbladede urter dækker sammenlagt 26 % af jordoverfladen med almindelig syre, almindelig kongepen, almindelig røllike, lancet-vejbred, håret høgeurt og rødknæ som de hyppigste arter. På surt overdrev er godt en femtedel af jordoverfladen dækket af mosser.
Der er registreret invasive arter i 12 % af 5 m cirklerne med surt overdrev, og de hyppigste invasive arter er glansbladet hæg (6 % af 5 m cirklerne), sitka-gran (1,7 %) og rynket rose (1,4 %). I 60 % af cirklerne er de invasive arter fraværende eller meget spredt forekommende.
Geografiske mønstre
Der er nogen forskel på tilstanden af surt overdrev i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. I den nordjyske og den sjællandske region er vegetationen rigere på arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme over for næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. På sure overdrev i den vestjyske region dækker mosser en lidt større del af jordoverfladen end i de øvrige tre regioner, men der er også en større udbredelse af invasive arter.
Overvågningsdata viser, at der er signifikant flere arter, der er følsomme overfor eutrofiering, omlægning eller tilgroning og en lavere dækning af græsser inden for habitatområderne end uden for. Der er ikke forskel på forekomsten af de øvrige indikatorer for artssammensætning for de sure overdrev.
Udvikling 2004-2022
Der er et signifikant fald i antallet af arter, der er meget følsomme overfor eutrofiering, omlægning og tilgroning på 0,008 arter om året i perioden. Samtidig er der en signifikant stigning i antallet af følsomme arter på 0,07 arter om året i perioden 2004-2022. Da dækningen af bredbladede urter, græsser og mosser i 5 m cirklen først er overvåget fra 2017, er der ikke beregnet udviklingstendenser for disse indikatorer. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætningen på surt overdrev.
Djævelsbid kan være udbredt på sure overdrev, der ikke er påvirket af eutrofiering, omlægning eller tilgroning. Djævelsbid på surt overdrev nord for Fussingsø.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
