En lav og åben overdrevsvegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning på overdrev forekommer især i form af ophobede næringsstoffer fra direkte gødskning med henblik på at fremme plantevæksten i forbindelse med græsning, via afdrift og næringsbelastet dræn- og overfladevand fra omkringliggende landbrug og i mindre grad som atmosfærisk deposition. Derved mister nøjsomme planter og hvirvelløse dyr med særlige værtsplanter også deres levesteder. Det samme problem kan opstå i områder med meget luftbåret kvælstof samt i områder, der modtager næringsstoffer fra markerne.
Næringsstatus på tørt kalksandsoverdrev er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH og mængden af plantetilgængeligt fosfat jordbunden (fosfortallet), kvælstof- og fosforindholdet i løvet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber, og en høj pH kan være en positiv indikator for, at der sker løbende forstyrrelser af jordbunden ved erosion, som bringer frisk mineraljord til overfladen. En høj koncentration af plantetilgængeligt fosfor indikerer en tidligere eller nuværende gødningspåvirkning, som vil kunne påvirke overdrevsvegetationens sammensætning af arter. Kvælstofindholdet i bladpladerne på udvalgte græsser afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet, mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering. Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH.
Tilstand 2017-2022
De tørre kalkoverdrevs pH ligger i gennemsnit på 6,7, og godt 10 % af prøvefelterne har en pH-værdi under 5.
Der er generelt registreret meget lave mængder af plantetilgængeligt fosfor på tørt kalksandsoverdrev. I omtrent 70 % af målingerne er fosfortallet således under 1, hvilket viser, at jordbunden ikke er påvirket af tidligere opdyrkning.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i skudspidserne af græsser på 2,1 % (målt i almindelig hundegræs), hvilket er sammenligneligt med de øvrige overdrevstyper og lavere end på strandeng (2,5). To tredjedele af målingerne ligger over 2 %, og selvom almindelig hundegræs formodes at akkumulere større mængder næringsstoffer i biomassen end dværgbuske, så tyder det på, at de tørre kalksandsoverdrev er noget påvirkede af kvælstof. Der er målt et gennemsnitligt fosforindhold på 0,24 % og en N/P ratio på 11. Det tyder således på, at tilgængeligheden af kvælstof er lav sammenligneligt med fosfor og at de tørre kalksandsoverdrev er kvælstofbegrænsede. Kun få prøver har en N/P ratio over 16, hvilket indikerer, at fosfor kun er begrænsende for planternes vækst på en forsvindende lille andel af arealet med naturtypen.
Den gennemsnitlige næringsratio er 0,65, og omtrent en fjerdedel af prøvefelterne har en næringsratio over 0,7. Gode kalksandsoverdrev uden tidligere gødskning eller opdyrkning har typisk næringsratio mellem 0,6 og 0,7. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 4,2, hvilket er kendetegnende for næringsfattige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede overdrev. De spænder fra meget næringsfattig vegetation med en indikatorværdi på mellem 2 og 3, hvilket typisk vil være ugødskede skrænter med arter såsom gul snerre, bidende stenurt, håret høgeurt og mark-krageklo til næringsrig vegetation med en indikatorværdi over 6, som eksempelvis lukkede krat med stor nælde eller gødskede overdrev med indslag af almindelig kvik og draphavre.
Geografiske mønstre
I den sjællandske region er mængden af plantetilgængeligt fosfor i jorden højere, mens jordbunden er mere kalkrig i Østjylland.
Overvågningsdata viser, at der er en signifikant lavere gennemsnitlig næringsratio og Ellenbergs indikator for næringsstof inden for habitatområderne end uden for. Samtidig er der en signifikant højere N/P ratio inden for habitatområderne, mens der ikke er signifikant forskel på jordbundens surhedsgrad og indhold af plantetilgængeligt kvælstof og fosfor.
Udvikling 2004-2022
Der er et signifikant fald i jordbundens pH på 0,02 enheder om året i perioden 2004-2022, mens der er en signifikant stigning i Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof samt næringsratioen på hhv. 0,01 og 0,002 enheder om året i perioden. Da fosforindholdet i græsser først er registreret fra 2018, har det ikke været muligt at beregne udviklingstendenser for denne indikator samt N/P ratioen.
Næringsstatus for kalksandsoverdrev er typisk lav, dog har en del af overdrevene en artssammensætning, der antyder en vis eutrofiering. Næringsfattigt kalksandsoverdrev ved Fejrup Strand.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
