Aarhus Universitets segl

Tilstand og udvikling 2004-2022

Tilstand 2017-2022

Vegetationen på tørt kalksandsoverdrev er relativt rig på arter af bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning. I forhold til de øvrige overdrevstyper er invasive arter relativt udbredte på tørt kalksandsoverdrev. Vegetationen på tørt kalksandsoverdrev er åben og lav med mange enårige arter og en høj dækning af bar mineraljord. Omkring en tredjedel af kalksandsoverdrevene græsses. Næringsstatus for kalksandsoverdrev er typisk lav, dog er der en vis andel med en næringsratio, som antyder en vis eutrofiering. Ratioen mellem kvælstof og fosfor indikerer at hovedparten af de tørre kalksandsoverdrev er kvælstofbegrænsede.

Geografiske mønstre

Tørt kalksandsoverdrev er nogenlunde lige fordelt i de to østlige regioner, mens der ikke er udlagt overvågningsstationer i Nord- og Vestjylland. Der er nogen forskel på tilstanden af tørt kalksandsoverdrev i Østjylland og Fyn samt Sjælland og øerne, hvor der er udlagt overvågningsstationer. Således er vegetationen i den sjællandske region rigere på arter og arter, der er meget følsomme over for næringspåvirkning og tilgroning, og græsning er langt mere udbredt. Til gengæld er dækningen af græsser og mængden af plantetilgængeligt fosfor i jorden højere. I den østjyske region er dækningen af bar mineraljord og bredbladede urter højere, og jordbunden er mere kalkrig, men der er også en større udbredelse af rynket rose.

Overvågningsstationerne for naturtypen ligger overvejende indenfor habitatområderne og overvågningsdata viser, at tilstanden på tørt kalksandsoverdrev er noget bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således udgør de næringselskende arter en mindre del af vegetationen inden for habitatområderne og der er en signifikant mindre udbredelse af invasive arter, men også en signifikant lavere dækning af høje vedplanter og en højere N/P ratio i græsser inden for habitatområderne end uden for. Samtidig er der dog en signifikant større dækning af græsser inden for habitatområderne end uden for.

Udvikling 2004-2022

Der er tegn på en forværring af tilstanden på tørt kalksandsoverdrev i perioden 2004-2022. Således viser overvågningsdata, at der er et fald i jordbundens pH og dækningen af bar mineraljord samt en signifikant stigning i den samlede dækning af vedplanter, Ellenbergs indikatorværdi for næring og næringsratioen. Det kunne tyde på en stigende stabilisering og måske tilgroning på grund af manglende forstyrrelser.

Overvågningsdata viser, at tilstanden på tørt kalksandsoverdrev er noget bedre inden for - end uden for habitatområderne.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST

Datagrundlag i overvågningen

Overvågningsstationer

Der er udlagt 21 overvågningsstationer med fokus på at dokumentere tilstand og udvikling af naturtypen tørt kalksandsoverdrev. Heraf er 6 stationer udlagt i 2004, fordelt på 6 intensive stationer, der blev overvåget årligt og 1 ekstensiv station, der blev overvåget én gang i perioden 2004-2010. Yderligere 14 stationer blev udlagt for tørt kalksandsoverdrev i 2011 (Tabel 6120.5a). På grund af manglende ressourcer er overvågningen af tre stationer ikke gentaget i tredje programperiode.

Naturtypen er også registreret i et mindre antal prøvefelter på stationer udlagt for en anden habitatnaturtype (fx kalkoverdrev og surt overdrev) og er således sammenlagt overvåget på 30, 33 og 24 stationer. Fra anden programperiode ligger godt halvdelen af stationerne inden for habitatområderne (Figur 6120.60) og det samme gør 51 % af det skønnede areal med naturtypen.

Tabel 6120.5a. Oversigt over overvågningsstationer for tørt kalksandsoverdrev i de tre programperioder (2004-2022) og deres placering hhv. inden for - og uden for habitatområderne. ”Primære” er antal stationer, der er udlagt med fokus på tørt kalksandsoverdrev, og hvor hovedparten af prøvefelterne typisk tilhører denne naturtype. ”Øvrige” er stationer udlagt med fokus på en anden habitatnaturtype, men hvor et eller flere prøvefelter ligger i partier med tørt kalksandsoverdrev. * Enkelte stationer har prøvefelter både inden for og uden for habitatområderne og tæller med begge steder.

Overvågningsstationer

Programperioder

2004-2010

2011-2016

2017-2022

Primære

Øvrige

Primære

Øvrige

Primære

Øvrige

Inden for habitatområderne

7

21

13

6

11

3

Uden for habitatområderne

0

2

8

6

7

3

Samlet

7

23

21

12

18

6

30

33

24

Prøvefelter

Der er sammenlagt foretaget 1.027 registreringer i prøvefelter med tørt kalksandsoverdrev i perioden 2004-2022, med en dokumentation af vegetationens struktur og sammensætning af plantearter efter metoderne til overvågning af lysåbne habitatnaturtyper (Tabel 6120.5b). Der er endvidere udtaget 297 jordprøver til måling af pH, C/N-forhold og/eller fosforindhold og 31 løvprøver til måling af planternes indhold af kvælstof og fosfor.

Indikatorer

På baggrund af NOVANA programmets prøvetagning er udvalgt en række indikatorer, der er egnede til at vurdere naturtypens tilstand og udvikling. Indikatorerne relaterer sig til vegetationens sammensætning af arter og diversitet, vegetationsstruktur, indikatorværdier samt jord-, vand- og planteprøver.

Figur 6120.60. Kort over stationer med tørt kalksandsoverdrev i perioden 2017-2022 (se Tabel 6120.5a). Farverne angiver om stationerne ligger inden for (lyseblå symboler) eller uden for (mørkeblå) habitatområderne (efter grænsejusteringerne i november 2008).


Tabel 6120.5b. Oversigt over antal registreringer af arter og strukturer samt indsamlinger af jord- og planteprøver i prøvefelter for tørt kalksandsoverdrev i perioden 2004-2022 hhv. inden for og uden for habitatområderne. I første programperiodes overvågning (2004-2010) blev prøvefelterne overvåget årligt på de intensive stationer og en gang i perioden på de ekstensive stationer. Prøvefelterne fra de gamle stationer (udlagt i 2004) blev overvåget to gange i anden programperiode (2011-2016), mens prøvefelterne fra de nye stationer (udlagt i 2011) blev overvåget en enkelt gang. Med undtagelse af tre overvågningsstationer blev alle prøvefelter overvåget en gang i tredje programperiode (2017-2022).