Der er relativt mange arter i elle- og askeskov i forhold til de andre skovtyper. Der er således i gennemsnit registreret 18,9 plantearter i 5 m cirklerne i elle- og askeskov (Tabel 91E0.102), hvilket er lidt flere end i kontrolovervågningen. Ud over rød-el og ask, der findes i hhv. 87 og 68 % af dokumentationscirklerne, er de hyppigst registrerede vedplantearter ahorn, bøg, hassel, almindelig røn og stilk-eg (almindelig eg), der alle forekommer i mere end en fjerdedel af dokumentationscirklerne (Tabel 91E0.102.A). Og de hyppigst registrerede græsser og urter er stor nælde, mose-bunke, almindelig mjødurt, hindbær, bredbladet mangeløv, almindelig rapgræs, akselblomstret star og kær-star.
Der er i gennemsnit registreret 9,6 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af skovdrift, eutrofiering og afvanding (enstjernearterne). De hyppigst registrerede følsomme arter, ud over rød-el og aks, er hassel, bredbladet mangeløv, akselblomstret star, almindelig røn, stilk-eg (almindelig eg) og dunet steffensurt (Tabel 91E0.102.B).
Der er i gennemsnit registreret 0,06 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af skovdrift, eutrofiering og afvanding (tostjernearterne). Tyndakset star, småbladet lind, skov-svingel, tvebo baldrian, tormentil, skov-gøgelilje, butfinnet mangeløv og strudsvinge er blandt de hyppigst registrerede meget følsomme arter og de forekommer alle ret sporadisk (Tabel 91E0.102.C).
Der er i gennemsnit registreret 0,7 problemarter i elle- og askeskov. Stor nælde er, som den eneste problemart ud over de invasive arter (Tabel 91E0.103), registreret i så meget som 57,2 % af dokumentationscirklerne. Det hænger naturligt sammen med at elle- og askeskov er et af de naturlige levesteder for stor nælde, der også er listet som en af naturtypens karakteristiske arter.
Der er registeret en eller flere invasive arter på knap en femtedel af de kortlagte forekomster med elle- og askeskov inden for habitatområderne (Tabel 91E0.103). Og på blot 1 % af elle- og askeskovs arealer er dækningen af invasive arter større end 10 %. Sitka-gran udgør langt hovedparten af registreringerne og findes på 6 % af elle- og askeskovene. Derudover er fundet almindelig ædelgran og glansbladet hæg med en lav dækning på omtrent 1 % af forekomsterne, mens kæmpe-bjørneklo, arter af lærk (europæisk og japansk), rød hestehov, canadisk gyldenris, japan-pileurt, sildig gyldenris og kæmpegran findes på relativt få lokaliteter.
Elle- og askeskovene er en basisk og relativt næringsrig naturtype med stor diversitet af vedplanter og urter. Elle- og askeskov med kær-høgeskæg ved Hinge Sø.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
