Overvågningsdata viser, at elle- og askeskovene er en basisk og relativt næringsrig naturtype med stor diversitet af plantearter. På trods af den meget høje stammetæthed er skovene relativt lyse, hvilket hænger sammen med, at den dominerende træart (rødel) slipper relativt meget lys gennem kronelaget. Elle- og askeskovene har relativt høje niveauer af dødt ved. Elle- og askeskove er fugtige levesteder, der varierer fra naturlig våd til delvist afvandet skov og der er en lav dækning af synligt vand i sommerperioden.

De overvågede skove findes i alle fire regioner, men med hovedvægten i de to østlige regioner. Overvågningsdata viser, at der er små regionale forskelle i tilstanden i elle- og akseskovene. Der er ikke væsentlige forskelle i skovstrukturen i de to østlige regioner, der rummer mere end 80 af stationerne, dog er der relativt mange store træer og trunter med en diameter over 70 cm i den sjællandske region, ligesom pH i jordvandet er relativt lav og der er en højere dækning af synligt vand. I den nordjyske region, der rummer en mindre del af stationerne, adskiller skovene sig ved, at der er relativt lidt dødt ved, færre trunter og levende træer med hulheder, men flere med rådne partier. Her er også færre arter af buske og insektbestøvede vedplanter end i de tre andre regioner, ligesom der er registreret få skovindikatorarter og en lav udbredelse af invasive arter. Skovene i Vestjylland er karakteriseret ved fraværet af store træer og trunter, lavere mængder dødt ved end gennemsnittet, flere træer og buske med en diameter over 10 cm, men også relativt mange levende træer med hulheder. 

Godt halvdelen af overvågningsstationerne for elle- og askeskov ligger inden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der er nogen forskelle i tilstanden inden for og uden for habitatområderne. Inden for habitatområderne er der færre arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter, men også en signifikant mindre udbredelse af invasive arter end uden for. Skovene inden for habitatområderne er også lidt lysere med en lavere dækning af høje vedplanter og en lavere kronedækning, men de adskiller sig også ved at have lavere pH i jordbunden. 

Der er nogen tegn på forandring af tilstanden i elle- og askeskov i perioden 2007-2022. Overvågningsdata viser, at skovene er blevet tættere og mørkere, idet der er en stigning i antallet af stammer og i dækningen af høje og lave træer og buske og en stigning i kronedækket i perioden. Desuden ser vi et faldende C/N-forhold, der kan tyde på ophobning af kvælstof fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af jordens organiske kulstof. Vi ser også forandringer i urtefloraen i form af et fald i antallet af arter, antal arter af vedplanter, antal arter af buske og insektbestøvede vedplanter. Der er en stigning i antallet af store træer, og mængden af liggende og nedbrudt dødt ved, hvilket peger på at skovene er forvaltet mindre intensivt. Der er dog også et signifikant fald i antallet af trunter i skovene, som tegn på en tilbagegang i udbredelsen af gammel naturlignende skov eller skove med stævningsdrift. Der er ingen signifikante forandringer i mængden af stående dødt ved eller antallet af skovindikatorarter i skovene. Overordnet viser overvågningsdata, at skovdriften ikke er intensiveret i perioden, mens der ikke er konsistent evidens for at skovdriften er ekstensiveret i perioden. Vi tolker det faldende antal arter i urtefloraen som en respons på en skovtype, hvor der mangler naturlige forstyrrelser, som kan åbne kronedækket og tillade større lysindfald. De manglende naturlige forstyrrelser er især græsning, men afvanding af skovene kan også spille en rolle nogle steder. Da plantearterne i skovbundens urteflora overvejende er flerårige og langlivede, kan den observerede tilbagegang godt være et respons på ugunstige levevilkår gennem meget lang tid.