Elle- og askeskov er skove, som er dannet ved tilgroning af grundvandsfødte kær og moser, ofte med en vis vandbevægelse og med en relativt høj basemætning og pH. Skovtypen er naturligt artsrig og varieret i kraft af relativt gode lysforhold og småskala-forskelle i hydrologi og mikrotopografi (elletrunter og småholme mellem strømmende og sivende vand). El er ofte dominerende, og der er typisk indslag af ask og elm og en række forskellige buskarter og urter.
Artssammensætningen i elle- og askeskov er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter i 5 m cirklerne og skovindikatorarter i 15 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 5 og 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved udbredelsen af laver. Endelig er udbredelsen af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 16 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i elle- og askeskov, og omtrent en sjettedel af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til de øvrige skovtyper er vegetationen således relativt rig på plantearter. Der er i gennemsnit registreret 6,6 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne (heraf 4,6 arter i 5 m cirklerne) i elle- og askeskov, hvoraf hovedparten (6,4) er naturligt hjemmehørende.
Ud over rød-el, der er registreret i stort set alle 15 m cirkler (94 %), er ask (57 %), ahorn (47 %), almindelig røn, bøg og stilk-eg (almindelig eg) (alle 30-33 %), samt almindelig hæg, dun-birk og skov-elm (22-23 %) de hyppigste træer. Rød-el udgør tre ud af fire træer med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af ahorn og grå-el (begge 5 %), samt dun-birk, ask og grå-pil (2-3 %). De store træer er også primært rød-el (70 % af de træer, der opfylder kriterierne for et stort træ i elle- og askeskov), mens der er væsentligt færre store træer af fx vorte-birk (8 %) grå-el (7 %), dun-birk (4 %) og ask (3 %).
Der er i gennemsnit registreret 2,6 arter af buske i 15 m cirklerne (heraf 1,6 arter i 5 m cirklerne). Med forekomst i én ud af tre cirkler er grå-pil den mest udbredte art, efterfulgt af hassel (29 %), almindelig hæg (23 %), solbær, almindelig hyld og éngriflet hvidtjørn (alle 16-19 %), benved (13 %), kvalkved, almindelig hvidtjørn, tørst og almindelig gedeblad (alle 9 %). Fugle-kirsebær og yderligere 30 arter af buske findes i mindre end 5 % af cirklerne.
Mange vedplanter i elle- og askeskov er vindbestøvede, men halvdelen af vedplanterne i 15 m cirklerne (3,3 ud af 6,6 arter) er insektbestøvede (2,1 arter i 5 m cirklerne), med ahorn, grå-pil, almindelig røn, almindelig hæg, solbær, almindelig hyld, engriflet hvidtjørn, benved, kvalkved, almindelig gedeblad, almindelig hvidtjørn, have-ribs og tørst som de hyppigste arter. Fugle-kirsebær og yderligere 40 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 5 % af cirklerne.
Stor nælde og mose-bunke er de mest udbredte arter i urtelaget i elle- og askeskov med forekomst i hhv. 56 og 50 % af 5 m cirklerne. Herudover er almindelig rapgræs (42 %), smalbladet mangeløv, almindelig mjødurt, kær-star, hindbær, dunet steffensurt, fjerbregne og feber-nellikerod (alle 28-36 %), samt eng-rørhvene, tagrør, bredbladet mangeløv, almindelig fredløs, burre-snerre, stinkende storkenæb og gul iris (19-24 %) de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Dværgbuske er meget spredt forekommende.
I elle- og askeskov er jordboende laver fraværende.
Elle- og akseskov vurderes at være potentielt levested for hovedparten af de 25 træboende skovindikatorarter. I perioden 2018-2022 er 17 skovindikatorarter registreret i mindst én 15 m cirkel, hvoraf fire arter kun er fundet i en eller to cirkler. Arterne er fordelt på 9 arter af vedboende svampe, 6 mosser og 2 laver. Der er i gennemsnit registreret 0,9 indikatorarter med tøndersvamp som den mest udbredte art (23 % af 15 m cirklerne), efterfulgt af elle-spejlporesvamp (19 %), samt slank stammemos, birkeporesvamp og stor stammemos (alle 9 %).
Der er registreret invasive arter i 16 % af 5 m cirklerne med elle- og askeskov, hvilket er en relativt lille andel i forhold til de fleste andre skovtyper. Den hyppigste art er småblomstret balsamin, der forekommer i 14 % af 5 m cirklerne, mens glansbladet hæg og sitka-gran findes noget mere spredt (1 %).
Geografiske mønstre
I den nordjyske region, der rummer en mindre del af stationerne, er der færre arter af buske og insektbestøvede vedplanter end i de tre andre regioner, ligesom der er registreret færrest skovindikatorarter. I de nordjyske og østjyske/fynske regioner er en mindre udbredelse af invasive arter end i de to øvrige regioner.
Overvågningsdata viser, at der er signifikant færre arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter inden for habitatområderne end uden for, men også en signifikant mindre udbredelse af invasive arter. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for artssammensætningen i elle- og askeskove.
Udvikling 2007-2022
Der er et signifikant fald i det samlede antal arter på 0,39 arter, antal arter af vedplanter på 0,05 arter, antal arter af insektbestøvede vedplanter på 0,04 arter, og antal arter af buske på 0,02 arter om året i perioden 2007-2022. Der er ingen signifikante ændringer i antal skovindikatorarter i 15 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, hjemmehørende vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringen af vedplanter i 15 m cirklerne først indgik i overvågningen i 2011.
Elle- og askeskovene er en basisk og relativt næringsrig naturtype med stor diversitet af vedplanter og urter. Elle- og askeskov med kær-høgeskæg ved Hinge Sø.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
