Elle- og askeskov dannes naturligt ved tilgroning af grundvandsfødte moser med en naturlig vandbevægelse – typisk på lavbundsarealer i ådalene, hvor grundvandet trænger ind i ådalen og siver langsomt ned til vandløbet, eller ved bredden af søer og fjorde. Der kan også dannes galleriskov med typen langs langsomt strømmende vandløb. I Danmark har der historisk været engdrift på lavbundsarealer, og i takt med at denne er blevet opgivet, er træerne begyndt at genkolonisere landskabet. En del af elle- og askeskovene kan derfor være førstegenerationsskov på lavbundsjorder, som tidligere har været afvandet med grøfter.
En detaljeret beskrivelse af de hydrologiske forhold på overvågningsstationerne er meget ressourcekrævende og ligger uden for NOVANA-programmets rammer. Naturtypens hydrologi er derfor dokumenteret ved vanddækningen i 5 m cirklerne og Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed som et udtryk for vegetationens tilpasning til de hydrologiske forhold på voksestedet integreret over en længere periode.
Tilstand 2017-2022
Vanddækningen i 5 m cirklerne er i gennemsnit på 3,1 %, hvilket tyder på, at synligt vand dækker en ganske lille del af naturtypens areal.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for fugtighed er 7,0, hvilket tyder på, at elle- og askeskovene er fugtige levesteder. Fugtighedsværdierne går fra 6, der er kendetegnende for fugtige forhold, til 8, der karakteriserer våde levesteder. Fordelingen af fugtighedsværdierne peger på, at elle- og askeskov varierer fra naturlig våd skov til delvist afvandet skov.
Geografiske mønstre
Der er en højere dækning af synligt vand i den nordjyske end i de øvrige regioner.
Der er ikke signifikant forskel på de målte indikatorer for hydrologi inden for og uden for habitatområderne.
Udvikling 2007-2022
Der er ingen signifikante ændringer i de undersøgte indikatorer for hydrologi i elle- og askeskov.
.
Elle- og askeskov findes mange forskellige steder i landskabet, herunder langs langsomt strømmende vandløb. Gudenåen.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST.
