Næringsstatus i elle- og askeskov er i NOVANA-programmet dokumenteret ved jordbundens pH, basemætning og C/N-forholdet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof.
Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur. Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner. Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og forstyrrelser (fx græsning), der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed tilgængeligheden af næringsstoffer for planternes vækst integreret over en længere periode.
Tilstand 2017-2022
Den gennemsnitlige pH målt direkte i jordvandet i felten i elle- og askeskov er 7,3, og der er en stor spredning i de målte værdier (5-8,5). Ved sammenligning med andre naturtyper skal det bemærkes, at værdierne er omtrent en pH-enhed højere i vandprøver end i jordprøver. Surhedsgraden i elle- og askeskov er sammenlignelig med kildevæld og rigkær, og med undtagelse af bøg på kalk ligger pH væsentligt over de øvrige skovtyper (selv når der tages højde for prøvetagningen).
C/N-forholdet i den øverste del af jordbunden i elle- og askeskove er blot 13, hvilket til dels kan forklares ved elletræernes evne til at fiksere kvælstof. Ratioen er sammenlignelig med ege-blandskov og bøg på muld, men lavere end i de øvrige skovtyper. Det er svært at fastsætte generelle tærskelværdier (eller tipping points), idet ratioen mellem jordbundens kvælstof og kulstof ikke udelukkende er korreleret med den atmosfæriske kvælstofdeposition, men også er stærkt afhængig af eksempelvis træarten, jordbundstypen, mængden og beskaffenheden af jordbundens organiske lag og forekomsten af kvælstoffikserende planter (som i elle- og askeskove) (Cools m.fl. 2018, Thimonier m.fl. 2010).
Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i elle- og askeskove er 5,7, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige til næringsrige levesteder. Hovedparten af prøvefelterne rummer en relativt næringsrig vegetation med indikatorværdier mellem 4 og 6, hvor rød-el, stor nælde, ask, ahorn, almindelig rapgræs, hindbær, almindelig mjødurt, kær-star, bøg, grå-pil, hassel, bredbladet mangeløv og bittersød natskygge er hyppige, mens mindre dele af arealet er lidt mere næringsfattigt, med mose-bunke, almindelig røn, smalbladet mangeløv, dun-birk, grå-el og lyse-siv som de hyppigste arter.
Geografiske mønstre
Der er for få registreringer af de jordbundskemiske målinger til en fuldstændig sammenligning af de fire regioner naturtypen er overvåget i. Dog er pH i jordvandet relativt lav i den sjællandske region og de næringselskende arter er lidt mere udbredte i de to østlige regioner.
Der er en signifikant lavere pH i jordbunden inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikante forskelle på de øvrige undersøgte indikatorer for næringsstatus.
Udvikling 2007-2022
Der er registreret et signifikant fald i jordbundens C/N-forhold på 0,17 enheder om året i perioden 2007-2022, hvilket kan tyde på ophobning af kvælstof fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af jordens organiske kulstof. Den øgede stammetæthed i elle- og askeskovene kan også have ført til en øget kvælstoffiksering i elletræerne rødder. Der er ingen signifikante ændringer pH eller den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i elle- og askeskov.
Overvågningsdata viser, at elle- og askeskovene er en basisk og relativt næringsrig naturtype. C/N-forholdet er relativt lav, hvilket til dels kan forklares ved elletræernes evne til at fiksere kvælstof.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST.
Cools, N., Vesterdal, L., De Vos, B., Vanguelova, E., Hansen K., 2018. Tree species is the major factor explaining C:N ratios in European forest soils. Forest Ecol. Manag. 311: 3-16.
Thimonier, A., Graf Pannatier, E., Schmitt, M., Waldner, P., Walthert, L., Schleppi, P., Dobbertin, M., Kräuchi, N., 2010. Does exceeding the critical loads for nitrogen alter nitrate leaching, the nutrient status of trees and their crown condition at Swiss Long-term Forest Ecosystem Research (LWF) sites? Eur. J. For. Res. 129: 443-461.
