I perioden 2016-2019 er kortlagt 3.333 ha med elle- og askeskov fordelt på 1879 forekomster og 137 habitatområder. Inden for den gamle habitatområdeafgrænsning (før 2018) har kortlægningen ført til en 3 % reduktion af det kendte areal med naturtypen i forhold til den forrige kortlægning (2005-2012). Denne ændring kan dog ikke tages som udtryk for en reel tilbagegang i arealet. Justeringerne af Natura-2000 områdernes grænser har medført en forøgelse af det kortlagte areal med elle- og askeskov på 360 ha fordelt på 216 forekomster, og en forøgelse af naturtypens arealandel inden for habitatområderne på 1,9 %.

Kortlægningsdata viser, at de kortlagte forekomster med elle- og askeskov er relativt lyse i forhold til de øvrige skovtyper, med et moderat kronedække, nogen artsrige skovbryn, men også relativt mange skovlysninger og en relativt stor dækning af artsrig underskov. De kortlagte arealer med elle- og askeskov rummer få store træer, få levende træer med hulheder og råd, mosser og laver samt meget lave mængder af dødt ved. Kortlægningsdata viser, at der kun i mindre omfang er spor efter skovdrift i form af hugst og tynding af træer, jordbearbejdning og kørespor efter tunge maskiner. Elle- og askeskov dannes naturligt ved tilgroning af grundvandsfødte moser med en naturlig vandbevægelse – typisk på lavbundsarealer i ådalene, hvor grundvandet trænger ind i ådalen og siver langsomt ned til vandløbet, eller ved bredden af søer og fjorde. Skovene findes fortrinsvis på fugtig-våd bund med moderat afvanding, men der er stedvist tydelige tegn på vedligeholdte og nygravede grøfter. Der er relativt mange vandløb, og udbredte forekomster af vådområder i form af skovsøer, skovsumpe og moser.