Klinter i deres meget forskellige udformninger findes mange steder i det danske kystlandskab, mens klipper næsten kun findes på Bornholm. Eksempler på naturtypen er Rubjerg Knude i Nordvestjylland, Ristinge Klint på Langeland, Gilbjerg Hoved i Nordsjælland, Møns Klint og Hammerknuden på Bornholm.
Kystklint eller -klippe er, med et samlet areal på 960 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen er fordelt nogenlunde lige i de to biogeografiske regioner, dog med det største areal i den kontinentale region (der dækker to tredjedele af landets areal). Det skønnes at 29 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning er vist i Tabel 1230.1 og naturtypens udbredelsesområde, kendte forekomster og overvågningsstationer (2011-2016) er vist i Figur 1230.1.
Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af naturtypen samt kystnære (300 m) skrænter (hældning over 12 grader) nord og øst for israndlinjen på andre jordarter end flyvesand. Selvom de seneste beregninger viser, at udbredelsesområdet med kystklint eller -klippe er meget større end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne som en del af NOVANA-programmets operationelle overvågning i perioden 2016-2018. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til det biogeografiske niveau ud fra en række antagelser. Da klinter og klipper ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 har det ikke været muligt at anvende den vejledende § 3-registrering til at beregne naturtypens arealmæssige dækning uden for habitatområderne. Vi har antaget, at naturtypen er lige udbredt inden for og uden for habitatområderne og det kortlagte areal er derfor opskaleret til det biogeografiske niveau ud fra fordelingen af naturtypen samt kystnære (300 m) skrænter (hældning over 12 grader) nord og øst for israndlinjen på andre jordarter end flyvesand inden for og uden for habitatområderne.
Kortlægningen og beregningerne af det samlede areal med naturtypen har vist, at arealet med kystklint eller -klippe er meget større (særligt i den kontinentale region) end tidligere rapporteret. Denne ændring kan dog ikke tages som udtryk for en reel fremgang i arealet. Naturtypens areal vurderes tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner, omend det er usikkert om arealet er under forandring som følge af havstigninger (Moeslund m.fl. 2011).
Tabel 1230.1. Udbredelsesområde og areal for kystklint eller -klippe (1230) som afrapporteret til EU i 2007, 2013 og 2019. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet (afrundet), det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Figur 1230.1. Kort over areal og udbredelsesområde for kystklint eller -klippe (1230). Udbredelsesområdet (vist med mørk grå signatur) bygger på kendte forekomster af naturtypen samt kystnære (300 m) skrænter (hældning over 12 grader) nord og øst for israndlinjen på andre jordarter end flyvesand. Med lys grå signatur er vist 10 km kvadrater med en dokumenteret forekomst af naturtypen fra NOVANA programmets kortlægning og overvågning. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2018), samt kortlægningen uden for habitatområderne (2012-2015). De orange prikker viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2016 og de orange trekanter viser ældre registreringer (2004-2010).
