I perioden 2016-2019 er kortlagt 329 ha med kystklint/klippe fordelt på 193 forekomster og 44 habitatområder. Inden for den gamle habitatområdeafgrænsning (før 2018) har kortlægningen ført til en 22 % forøgelse af arealet i forhold til den forrige kortlægning (2010-2012) af naturtypen. Denne ændring afspejler ikke nødvendigvis en reel fremgang i arealet i denne størrelsesorden.

Justeringerne af Natura-2000 områdernes grænser har medført en forøgelse af det kortlagte areal med kystklint/klippe på 29 ha og en forøgelse af naturtypens arealandel inden for habitatområderne på 3 %, men ingen væsentlige ændringer i den gennemsnitlige naturtilstand.

Naturtilstanden er god eller høj på 54 % af arealet, mens ingen forekomster har dårlig naturtilstand og 4 % af arealet har ringe naturtilstand. Strukturtilstanden er markant højere end artstilstanden og 90 % af arealet har høj eller god strukturtilstand, mens 32 % af arealet har høj eller god artstilstand. Antallet af arter er på samme niveau som hovedparten af de lysåbne naturtyper, andelen af følsomme arter er lav og udbredelsen af invasive plantearter er moderat. Det er primært er dækningen af bar jord og lave græsser og urter, tegn på eutrofiering samt tilstedeværelsen af negative naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen.

Natur- og strukturtilstanden er noget højere end i den forrige kortlægning (2010-2012), mens artstilstanden er lidt højere. De gennemsnitlige ændringer kan ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne i perioden. Således er det kortlagte areal og antallet af forekomster med naturtypen ikke ens i de to kortlægningsperioder, ligesom der er foretaget tilpasninger af kortlægningsmetoderne.