Den tredje kortlægning inden for den nye afgrænsning af habitatområderne (2016-2019) viser, at 54 % af arealet med kystklint eller -klippe og 49 % af forekomsterne med naturtypen har høj eller god naturtilstand (se Figur 1230.102). Ganske få arealer har dårlig naturtilstand, mens 4 % af arealet og 5 % af forekomsterne har ringe naturtilstand og afhængig af en større indsats for at opnå en gunstig tilstand. Den gennemsnitlige indeksværdi for naturtilstand er på 0,60 for de 193 forekomster med kystklint eller -klippe (Tabel 1230.102). Justeringerne af Natura 2000-områdernes grænser har ikke medført væsentlige ændringer i den gennemsnitlige tilstand (Figur 1230.102 og Tabel 1230.102). Figur 1230.101 viser andelen af kystklint eller -klippe i høj eller god naturtilstand i de 44 habitatområder, hvor naturtypen er kortlagt inden for de nye afgrænsninger. Det ses, at der er stor forskel på tilstanden i de forskellige habitatområder, men ingen tydelige geografiske mønstre i fordelingen.
Naturtilstanden er en sammenvejning af naturtypens struktur- og artstilstand. Det er tydeligt at strukturtilstanden i kystklint eller -klippe har trukket naturtilstanden op, mens artstilstanden er noget lavere. Således har hele 90 % af arealet høj eller god strukturtilstand, mens blot 32 % af arealet har en artstilstand i en af de to bedste tilstandsklasser. Det ses også af de gennemsnitlige indeksværdier, der ligger på hhv. 0,79 og 0,48 (Tabel 1230.102). Det gennemsnitlige naturtilstandsindeks (Tabel 1230.102) er steget lidt fra anden til tredje kortlægning (kystklint eller -klippe blev ikke kortlagt i første runde), og der ses en stigning i andelen af arealet i god naturtilstandsklasse (Figur 1230.102). Disse ændringer dækker over en markant stigning i strukturindekset (se også Tabel 1230.105 og afsnit om strukturindikatorerne) og andelen af arealet i den bedste strukturtilstandsklasse, men også en mindre stigning i artsindekset og en faldende andel i ringe artstilstand. Da det kortlagte areal med kystklint eller -klippe stiger fra anden til tredje kortlægning, kan de gennemsnitlige ændringer ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne.
Figur 1230.102. Fordelingen af de kortlagte arealer på de fem tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) for naturtypen kystklint eller -klippe (den øverste figur). Til venstre er vist naturtypens naturtilstand, i midten strukturtilstanden og til højre artstilstanden. Tilstandsklasserne er vist for 1) første kortlægningsrunde (kystklint eller -klippe blev ikke kortlagt i den første kortlægningsrunde (2004-2006)), 2) anden kortlægningsrunde (2010-2012), samt tredje kortlægningsrunde (2016-2019) med 3a) den gamle afgrænsning og 3b) den nye afgrænsning af habitatområderne. Fordelingen er som udgangspunkt vist som den procentvise andel af arealet (hvor hver forekomst er vægtet ved dets areal), men kan via dropdown-menuen også vises som antal kortlagte forekomster og det kortlagte areal (i ha) i hver tilstandsklasse. Den nederste figur viser fordelingen i tilstandsklasserne for en valgbar naturtype, alle de lysåbne terrestriske naturtyper samlet, eller samme naturtype med en anden opgørelsesmetode (antal, areal i ha eller areal i %).
Se tidligere rapporteringer:
Se indeksværdier:
