Der er i gennemsnit registreret 17,8 plantearter i 5 m cirklerne på kystklint eller -klippe (Tabel 1230.103), hvilket er færre end i kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er hundegræs, rød svingel, følfod, draphavre, ager-tidsel, lancet-vejbred, gulerod og almindelig kvik, der alle forekommer i mere end en tredjedel af dokumentationscirklerne (Tabel 1230.103.A). Græsser udgør en væsentlig andel af de hyppigste arter.

Der er i gennemsnit registreret 3,9 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er lidt flere end kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er gul snerre, almindelig knopurt, håret høgeurt, stor knopurt, bidende stenurt, strand-vejbred, almindelig kællingetand og strand-kamille (Tabel 1230.103.B).

Der er en relativt lav andel af meget følsomme arter på strandvold med flerårige planter i forhold til de øvrige strand- og strandengstyper og de lysåbne terrestriske naturtyper som helhed. Der er således i gennemsnit registreret 0,24 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er en del højere end i kontrolovervågningens (meget få) dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Eng-havre, blodrød storkenæb, merian, kantbælg, knoldet mjødurt, hjertegræs og bredbladet timian er de hyppigst registrerede meget følsomme arter og de forekommer alle ret sporadisk (Tabel 1230.103.C).

Der er registreret 1,46 problemarter i gennemsnit og de mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er grå-bynke, mælkebøtte, horse-tidsel, almindelig rajgræs, stor nælde, vild kørvel og ru svinemælk (Tabel 1230.103.D) og de er registreret i 11-25 % af dokumentationscirklerne.

Det gennemsnitlige antal arter, en- og tostjernearter er nogenlunde uændret fra anden til tredje kortlægning, mens antallet af problemarter er en smule lavere (Tabel 1230.103). Disse forskelle kommer til udtryk i artstilstanden, der steget en smule fra anden til tredje kortlægningsperiode (Figur 1230.101).

Der er registreret en eller flere invasive arter på godt to ud af fem (44 %) af de kortlagte forekomster med kystklint eller -klippe inden for habitatområderne (Tabel 1230.104). Og på blot 6 arealer med kystklint eller -klippe er dækningen af invasive arter større end 10 %. Rynket rose udgør langt hovedparten af registreringerne og findes på 32 % af forekomsterne med kystklint eller -klippe. Derudover er fundet bukketorn med en lav dækning på en ottendedel af forekomsterne, mens blandt andre østrigsk fyr, sitka-gran, japan-pileurt og kæmpe-bjørneklo findes på ganske få lokaliteter.