Klinter i deres meget forskellige udformninger findes mange steder i det danske kystlandskab, mens klipper næsten kun findes på Bornholm. Eksempler på naturtypen er Rubjerg Knude i Nordvestjylland, Ristinge Klint på Langeland, Gilbjerg Hoved i Nordsjælland, Møns Klint og Hammerknuden på Bornholm.
Kystklint eller -klippe er, med et samlet areal på 1.193 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den kontinentale region og det skønnes at 28 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning, fra de seneste fire rapporteringer til EU, er vist i Tabel 1230.1. Naturtypens udbredelsesområde, kortlagte forekomster (2016-2019) inden for habitatområderne og prøvefelter fra NOVANA’s overvågningsstationer (2011-2022) er vist i Figur 1230.1.
Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af naturtypen (se Figur 1230.1) samt kystnære (300 m) skrænter (hældning over 12 grader) nord og øst for israndlinjen på andre jordarter end flyvesand og klitsand (Andersen m.fl. 2024), samt kystnære arealer med kalkfattig klippe (Hammer granit, Rønne granit, Svaneke granit, Vang granit, den bornholmske gnejs og Paradisbakke migmatit) (Pedersen m.fl. 2011). Forskellene i naturtypens udbredelsesområde mellem årene (Tabel 1230.1) skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag og afspejler derfor ikke nødvendigvis reelle forandringer. Udbredelsesområdet med kystklint eller -klippe vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner, og selvom udbredelsesområdet er større end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne i perioden 2016-2019 (se mere her). I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra en række antagelser. Da klinter og klipper ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, har det ikke været muligt at anvende den vejledende § 3-registrering til at beregne naturtypens arealmæssige dækning uden for habitatområderne. Vi har antaget, at naturtypen er lige udbredt inden for og uden for habitatområderne og det kortlagte areal er derfor opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra fordelingen af naturtypen, kystnære skrænter nord og øst for israndlinjen på andre jordarter end flyvesand og klitsand, samt kystnære arealer med kalkfattig klippe hhv inden for og uden for habitatområderne.
Kortlægningen inden for de nye habitatområdegrænser har ført til en stigning i arealet, ligesom beregningerne af det samlede areal peger på, at naturtypen er noget mere udbredt end hidtil antaget. Ændringerne skyldes primært et forbedret datagrundlag og kan ikke tages som udtryk for reelle forandringer.
Naturtypens areal vurderes tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner, omend det er usikkert om arealet er under forandring som følge af havstigninger (Moeslund m.fl. 2011).
Tabel 1230.1. Udbredelsesområde og areal for kystklint eller -klippe (1230) som afrapporteret til EU i 2007, 2013, 2019 og 2025. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det samlede areal, det kortlagte areal inden for habitatområderne (dog først fra 2013) og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. I 2025 er det kortlagte areal inden for de nye afgrænsninger af habitatområderne (fra november 2018). Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Figur 1230.1. Kort over udbredelsesområde og kendte forekomster med kystklint eller -klippe (1230). Udbredelsesområdet (vist med mørk grå signatur) er defineret ved kendte forekomster af naturtypen samt kystnære (300 m) skrænter (hældning over 12 grader) nord og øst for israndlinjen på andre jordarter end flyvesand og klitsand, samt kystnære arealer med kalkfattig klippe (Hammer granit, Rønne granit, Svaneke granit, Vang granit, den bornholmske gnejs og Paradisbakke migmatit). Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2019). De orange firkanter viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2022.
