Bevaringsstatus

Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Kystklint/klippe er en ekstremt dynamisk naturtype, og en gunstig bevaringstilstand afhænger af bølgepåvirkning fra havet. Herved eroderes klinterne og vegetationen holdes lav og åben. Naturtypen består af en række forskellige plantesamfund og omfatter vegetationsløse partier på klipperne og de stejleste klinter tæt ved havet (ofte kun med laver), pionérvegetationer (med arter som følfod) og etablerede græs- og urtevegetationer samt vedplanter på de mest beskyttede områder. Disse strukturer og funktioner beskrives bedst på en større skala end kontrolovervågningens prøvefelter. Struktur og funktion er derfor ikke beregnet med multikriteriemetoden, men ud fra tilstandsvurderingen af de kortlagte forekomster med naturtypen i den seneste kortlægning af habitatområderne (2016-2019). På de kortlagte forekomster med naturtypen er registreret en høj arealandel med positive naturtypekarakteristiske strukturer, særligt stejle skrænter, partier med erosion og skred samt udyrkede bufferzoner langs toppen. Der er tilsvarende en moderat arealandel med negative strukturer, såsom synlig næringspåvirkning fra landbrugsdrift, dominans af næringselskende arter (ager-tidsel, stor nælde, vild kørvel m.fl.) og bunker af affald eller marksten. Der er endvidere en moderat udbredelse af invasive arter (sitka gran og rynket rose). Kontrolovervågningsdata peger dog på, at invasive arter er spredt forekommende (forekommer i 10 % af 5 m cirklerne).

Beregningerne af naturtilstanden viser, at 54% af arealet i atlantisk region er i en gunstig tilstand (god eller høj naturtilstand), mod 48% i kontinental. I atlantisk region er kortlagt et relativt lille areal med naturtypen, og her er tilstanden derfor beregnet for data fra hele landet.

Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2011-2022 for en lang række indikatorer relateret til naturtypens struktur og funktion (se Tabel 1230.203). Da der er meget få prøvefelter med kystklint eller - klippe i den atlantiske region, er der ikke foretaget særskilte analyser af de to regioner. Overvågningsdata fra hele landet viser et fald i antallet af arter, der er følsomme over for næringspåvirkning og tilgroning, en stigning i dækningen af lave vedplanter og i Ellenberg´s indikatorværdi for næringsstof, hvilket tyder på en tilbagegang for de næringsfølsomme arter. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer på kystklint/klippe. Udviklingen i indikatorerne for de væsentligste strukturer og funktioner for naturtypen (artssammensætning, kystdynamik, græsningsproces og tilgængelighed af næringsstoffer) viser således, at tilstanden i kystklint eller - klippe overvejende er i forværring i begge regioner.

Udviklingen inden for habitatområderne
Udviklingen i tilstanden inden for habitatområderne er tydeligt bedre end udenfor. Inden for habitatområder er der således en signifikant stigning i antal arter og arter, der er følsomme og meget følsomme over for næringspåvirkning og tilgroning og faldende indikatorværdier for næringsstoffer, hvilket indikerer en fremgang for de næringsfølsomme arter. Det vurderes derfor, at tilstanden i kystklint eller - klippe inden for habitatområderne overvejende er i fremgang i begge regioner.

Tabel 1230.203. Oversigt over udviklingstendenserne for udvalgte indikatorer for artssammensætning, vegetationsstruktur, næringsstatus og hydrologi for naturtypen kystklint eller – klippe i perioden 2011-2022. Udviklingstendenserne er vist for hhv. atlantisk og kontinental region, inden for og uden for habitatområderne, samt for hele landet. ”Stabil” (vist med blåt) indikerer, at der ikke er en signifikant trend i data, ”Tilbagegang” (rødt), at der er en signifikant negativ ændring og ”Fremgang” (grønt), at der er en signifikant positiv ændring gennem perioden. Tomme celler afspejler, at datagrundlaget er for spinkelt til en statistisk analyse af tendensen for denne naturtype. Trendanalyserne bygger på 22.306 prøvefelter fra lysåbne overvågningsstationer med mindst to gentagelser. Heraf har 91 været registreret som naturtypen kystklint eller – klippe i mere end 20 % af registreringerne i den samlede overvågningsperiode (2004-2022). Læs mere om analysemetoderne her.