Kystklint eller -klippe er en meget variabel naturtype, hvor artssammensætningen afhænger af graden af eksponering mod havet, skråningernes jordbundstype, hældning og eksponering, samt om vegetationen er påvirket af næringsstoffer fra tilstødende arealer. Der vil typisk ses zonering af plantesamfund fra de stejleste skråninger nærmest havet uden vegetation, kun med laver, eller med pionérvegetation, til mere eller mindre sluttet græs- og urtevegetation på toppen og beskyttede dele af skråningerne. Typen forekommer på stejle skrænter, hvilket medvirker til, at der opstår fysisk erosion. På de nedre dele forstærkes dette af havets nedbrydning. På dele af skråningerne dannes et ekstremt varmt og tørt mikroklima, der giver levesteder for enårige arter og arter med tilpasning til tørke. Hvor der er fremstrømmende grundvand ved skræntfoden, er vegetationen domineret af vådbundsplanter.
Artssammensætningen på kystklint eller -klippe er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, antal enårige arter og de enårige arters andel af vegetationen samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. De enårige arter er indikatorer for omfanget af tilbagevendende forstyrrelser, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af græsser og bredbladede urter. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter, og særligt rynket rose, inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 18 plantearter i 5 m cirklerne på kystklinterne, og i en femtedel af felterne er der mere end 25 arter. De hyppigst registrerede arter er rød svingel, almindelig hundegræs, ager-svinemælk, draphavre, ager-snerle og følfod. Der er i gennemsnit registreret 4,1 arter på kystklinterne, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering eller tilgroning, og ganske få felter rummer mere end 12 følsomme arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er stor knopurt, muse-vikke, blågrøn star og almindelig knopurt. Der er i gennemsnit på kystklinterne registreret 0,2 arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering eller tilgroning. De eneste meget følsomme arter, der er registreret i mere end et prøvefelt, er kantbælg og udspilet star.
Der er i gennemsnit registreret 2,6 enårige arter på kystklinterne, og i godt en tiendedel af felterne er der fundet mere end 5 enårige arter. De hyppigst registrerede enårige arter er gold hejre, ru svinemælk, almindelig svinemælk, strand-mælde, almindelig brandbæger og blød hejre. De enårige arter udgør i gennemsnit 14 % af de registrerede arter, hvilket er højere end de fleste habitatnaturtyper, mens andelen er lavere end de to strandvoldstyper (hhv. 41 og 19 %) og tørt kalksandsoverdrev (21 %).
Rød svingel, almindelig hundegræs, almindelig kvik, draphavre og de øvrige græsser dækker sammenlagt 15 % af jordoverfladen på kystklinterne. Bredbladede urter dækker sammenlagt 19 % af jordoverfladen med arter som ager-svinemælk, ager-snerle, følfod, ager-padderok, ager-tidsel og grå-bynke.
Der er registreret invasive arter i 10 % af prøvefelterne med kystklint, og den hyppigste art er rynket rose (9 % af prøvefelterne), mens rød hestehov er noget mere spredt forekommende (2 %).
Geografiske mønstre
Overvågningsstationerne for naturtypen ligger overvejende udenfor habitatområderne. Overvågningsdata peger på, at der ikke er væsentlig forskel i tilstanden inden for og uden for habitatområderne, dog er der et signifikant højere antal arter og arter, der er følsomme og meget følsomme over for eutrofiering eller tilgroning inden for – end uden for habitatområderne.
Vegetationen i den sjællandske region er rigere på arter såvel som følsomme og meget følsomme plantearter, men der er samtidig en højere dækning af græsser og invasive arter.
Udvikling 2011-2022
Der er ingen signifikant udvikling i indikatorerne for artssammensætning på kystklint eller –klippe i perioden 2011-2022. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for dækningen af græsser og bredbladede urter, da indikatorerne først er overvåget fra 2018.
På kystklinterne er mark-krageklo blandt de hyppigst registrerede overdrevsplanter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning.
Foto: Peter Wind, AU
