Næringsstatus på kystklint eller -klippe er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering. Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH.
Næringsstatus på kystklint eller -klippe er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Tilstand 2017-2022
Kystklinternes pH ligger i gennemsnit på 7,1, og godt 5 % af prøvefelterne har en pH-værdi under 5. Den gennemsnitlige næringsratio, er 0,82, og omkring to tredjedele af prøvefelterne har en næringsratio over 0,8. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof på kystklinterne er 5,5, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi på de overvågede kystklinter. De spænder fra næringsfattig vegetation med en indikatorværdi på mellem 3 og 4, hvilket typisk vil være ugødskede skrænter med arter såsom stor knopurt, lancet-vejbred, vild gulerod og fladstrået rapgræs, til næringsrig vegetation med en indikatorværdi over 6, hvor arter som draphavre, grå-bynke, almindelig kvik og gold hejre er de hyppigst forekommende.
Geografiske mønstre
Vegetationen i den sjællandske region rummer en større andel arter, der er tilpasset mere næringsfattige levesteder. Datagrundlaget vurderes at være for spinkelt til en regional opdeling af data for pH.
Overvågningsdata viser, at der ikke er signifikant forskel på de undersøgte indikatorer for næringsstatus inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2011-2022
Der er små tegn på en forandring i kystklinternes næringsstatus i perioden 2011-2022, mens hovedparten af de målte indikatorer er stabile. Der er dog en signifikant stigning i den gennemsnitlige pH-værdi på 0,09 enheder om året i perioden.
Næringsstatus for kystklinterne er generelt relativt høj, hvilket kan skyldes eutrofiering fra højereliggende dyrkningslandskaber.
Foto: Peter Wind, AU
