Blank seglmos er et flerårigt, sidefrugtet mos, dvs. at sporehusene dannes på sidegrene. Arten er dioik, dvs. de hanlige og hunlige kønsorganer dannes på hver sin plante. Den har to formeringsstrategier, idet den formerer sig både kønnet og vegetativt. Den kønnede forplantning foregår ved sammensmeltning af de hanlige og hunlige kønsceller. Resultatet er udviklingen af diploide sporehuse, hvis haploide sporer i moden tilstand falder til jorden eller spredes med vinden. Fra sporerne spirer nye mosplanter frem. Sporehusene har imidlertid ikke været registreret i Danmark siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor de kun blev fundet i enkelte bestande. Det betyder, formeringen herhjemme foregår vegetativt ved, at den enkelte plante grener sig og derved danner et sammenhængende tæppe (klon) på voksestedet. Spredningen foregår formentlig vha. fragmenter af planter, der trampes i stykker og spredes af dyr eller smeltevand, og vokser videre som selvstændige individer og dermed danner nye kloner. Fragmenterede individer kan også føres med vinden til nye voksesteder.

Blank seglmos vokser i mineralrige kær med konstant gennemstrømning af grundvand, gerne i væld. Vandet har middelhøjt pH (6-7) og arten forekommer aldrig i ekstremrigkær. Stabil, høj grundvandstand og lav vegetationshøjde er afgørende for artens tilstedeværelse. Det vil sige, at blank seglmos forekommer i de partier på lokaliteterne, hvor afstanden til den vandmættede zone i tørven er minimal. Disse partier har oftest høj dækning af andre bladmosser, som er typiske for naturtypen. Bestandenes størrelser er meget forskellige, og arten kan danne mere eller mindre sammenhængende bestande eller vokse i små totter i lavninger mellem puder af tørvemosser og tuer af top-star. Tilgroning med vedplanter har generelt en negativ påvirkning på artens bestande, men flere steder ses den voksende mellem spredte pilebuske.  Blank seglmos’ lokaliteter findes i ådale og langs søbredder, typisk omgivet af højere liggende terræn med skrænter, hvor grundvandet siver frem ved skræntfoden.

Blank seglmos er siden 2006 blevet overvåget intensivt i alle kendte bestande og eftersøgt på et større antal potentielle lokaliteter. Overvågningen omfatter dels en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i (Tabel 1 og Figur 1) og dels en systematisk bestandsopgørelse. Overvågningsmetoden er ændret to gange gennem den 13-årige periode, da det har været vanskeligt at finde en operationel metode. Det hænger sammen med at blank seglmos på de fleste lokaliteter er svær at få øje på og at bestandene er meget forskelligartede og varierer fra få spredte skud til store sammenhængende kloner med tusindvis af skud. I de første to programperioder blev benyttet en frekvensvurdering i faste prøvefelter, mens opgørelsesmetoden i tredje programperiode overgik til en analyse af skudtæthed.

I første programperiode blev bestandene på hver lokalitet opgjort ved en frekvensanalyse i et eller flere fast markerede prøvefelter på 7x7 meter, der blev underopdelt i 441 delfelter (7*7*3*3) på 33,3 x 33,3 cm. Blank seglmos blev eftersøgt i hvert delfelt og frekvensen opgjort som andelen af de 441 delfelter, hvor arten forekommer med mindst et skud (Søgaard m.fl. 2005).

I anden programperiode blev overvågningen udført ved at afgrænse de enkelte bestandes udbredelse på lokaliteterne og udlægge op til 12 prøvefelter på 2x2 meter, der blev underopdeles i 16 delfelter på 0,5 x 0,5 m. Bestandsstørrelsen af blank seglmos blev opgjort ved et frekvensmål (andelen af delfelter hvor arten forekommer) og en dækningsgrad i hvert delfelt (på en femtrinsskala) (Wind & Nygaard 2012).

I tredje programperiode overvåges arten efter en ny metode (IOP, Integral Occurrence Probability), der estimerer artens skudtæthed (nyudviklet metode efter Calster m.fl. 2017) (. IOP-metoden er en stikprøvebaseret overvågning i 5 m cirkler, der udlægges i krydsfelterne i et 10 m gridnet inden for afgrænsningen af de enkelte bestande. I hver 5 m cirkel måles afstanden fra gridpunktet til det nærmeste skud af arten (hvis arten forekommer) og der foretages en opgørelse af antallet af sammenhængende skud på en 3-trinsskala: 1-10, 11-100 eller >100 skud af blank seglmos. Skudtætheden (IOP-værdien) beregnes ud fra den målte afstand til det nærmeste skud og antallet af sammenhængende skud. IOP-værdien og nærmer sig ”0” i bestande med meget spredte og enkeltstående skud med blank seglmos og ”3” i bestande med sammenhængende mostæpper med arten.

I første programperiode blev blank seglmos overvåget hvert tredje år (hhv. 2006/2007 og 2009/2010) på hhv. 15 og 24 lokaliteter. Arten blev endvidere eftersøgt uden fund på yderligere 73 lokaliteter hvor den tidligere har været fundet, eller som er blevet vurderet som egnede voksesteder. I anden programperiode blev arten overvåget hvert tredje år (hhv. 2012 og 2015) i på henholdsvis 30og 38 lokaliteter. Arten er eftersøgt uden genfund på yderligere 16 lokaliteter. I tredje programperiode overvåges blank seglmos hvert tredje år på 41 lokaliteter. Arten er eftersøgt på yderligere 38 lokaliteter.

NOVANA-programmets systematiske gennemgang af potentielle levesteder for blank seglmos har ført til, at antallet af kendte bestande og levesteder er øget siden 2004 (Tabel 1 og 2).

Blank seglmos er i 2018 og 2019 fundet i næsten alle de bestande og på de lokaliteter, hvor arten har været overvåget siden 2006. Arten er ikke blevet genfundet på lokaliteten Vinkel siden 2010 og Mønsted Blegebro vest siden 2015. Eftersøgningen af levesteder i de to første programperioder har ført til fund af nye bestande både i 2009/2010, 2102 og 2015. Blank seglmos har formodentlig vokset på disse lokaliteter længe, og er overset fordi dens små skud kan være svære at erkende i moslaget, særligt på lokaliteter under tilgroning.

Overvågningen i 2018 og 2019 har vist, at nogle lokaliteter som Ansø Øst og Odderholm, rummer store, egnede levesteder og udbredte bestande med blank seglmos (med relativt mange 5 m cirkler hvor arten forekommer) med en høj skudtæthed (den gennemsnitlige IOP-værdi er over 0,6), der afspejler, at arten er tæppedannende. Ved Bredsgårde Sø (SV) og Vinge Møllebæk er levestedet er for blank seglmos stort, men arten forekommer meget spredt (arten findes i hhv. 14 og 21 % af 5 m cirklerne) og med en relativt lav skudtæt (den gennemsnitlige IOP-værdi er 0,22-0,25). Loldrup Sø og Blæsbjerge (Ansø Vest) er eksempler på lokaliteter, der rummer mellemstore bestande med en høj skudtæthed. Ejstrup Bæk og Krogens Møllebæk ved Kur Bro har små bestande med spredte og enlige skud inden for et lille, egnet levested mens Gudenåen ved Møllerup Midt og Ettrup Plantage ved Simested Å har små bestande med spredte og enlige skud inden for et stort, egnet levested for blank seglmos.

Da overvågningsmetoden for blank seglmos er ændret to gange siden den første registrering i 2006, og mange bestande er fundet undervejs, er det ikke muligt at analysere udviklingstendenserne for hele overvågningsperioden. Der er dog en tendens til en faldende bestandsstørrelse udtrykt ved frekvensen i flere bestande fra 2006/2007 til 2009/2010, som det ses for bestandene ved Drost Peders Høj, Mønsted Blegebro vest og Vinkel. I perioden 2012 til 2015 ses et fald i både frekvens og gennemsnitlig dækning af blank seglmos for en række bestand, eksempelvis Blæsbjerge, Kvorning Mølle (øst og vest), Mønsted Blegebro (øst) og Stubbergård Sø (sydøst), mens der er tegn på en fremgang i bestandsstørrelsen ved Resen Bæk, Vidkær Å og Stubbergård Sø (bestand ved ruinen).

• Goldberg I 2019. Sjældne mosser i Danmark. Præsentation ved biodiversitetssymposiet den 23. januar 2019. – Bryologkredsen & AU Bioscience. 
• Wind P 1994. Botaniske lokaliteter. Bind 11. Status og forvaltningsbehov. - Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. København.
• Wind P & Nygaard B 2012. Overvågning af blank seglmos Hamatocaulis vernicosus. – DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Teknisk anvisning fra DCE nr. A41, version 2, 15 s.