Cypripedium calceolus
Habitatdirektivet | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
---|---|---|---|
Bilag II IV | 1.739 (2019) | Fremgang (2004-2019) |
Fruesko er i 2019 eftersøgt i de to bestande, hvor arten findes i Danmark. Efter et dyk i bestandene i 2017 er antallet af vegetative skud øget i 2019 (fra 739 til 1.422), mens andelen af blomstrende skud er lavere end de foregående 15 år for begge bestande. Skindbjerg-bestanden udgør omtrent 90 % af den nationale bestand og der er en signifikant fremgang i antallet af såvel vegetative som blomstrende skud i perioden 2004 til 2019. Buderupholm-bestanden udgør omtrent 10 % af den nationale bestand og der er en signifikant tilbagegang i det samlede antal skud og de blomstrende skud, mens antallet af vegetative skud ikke viser nogen entydig trend i perioden (2004-2019). Overordnet set har overvågningen dokumenteret en fremgang i den nationale bestand af fruesko, både hvad angår de vegetative, de blomstrende og det samlede antal skud.
Fruesko er en op til 40 cm høj, flerårig urt. Den har en underjordisk, vandret krybende, forgrenet jordstængel. En jordstængel er i stand til at sætte flere overjordiske skud, der kan blomstre og sætte frugt eller forblive vegetative. De overjordiske skud danner sammen med den tilhørende jordstængel en klon som er genetisk set identiske (Kull 1987, 1999, Kull & Kull 1991). Fruesko har derved både en generativ og vegetativ formeringsstrategi.
Fruesko vokser på kalkholdig, veldrænet jordbund i lysåben bøgeskov og på overdrev. Fruesko forekommer i Danmark på to skråninger med kalkrig jordbund ved henholdsvis Buderupholm og Skindbjerg i Himmerland. Voksestedet ved Buderupholm er en skovklædt, nordvestvendt skråning domineret af bøg. Ved Skindbjerg er det en nordøstvendt, græsklædt skråning med spredte buske af ene. Skråningens nordvestlige ende er beplantet med rødgran. Her vokser fruesko i randen af beplantningen og under træerne.
Overvågningen af fruesko omfatter dels en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i (Tabel 1 og Figur 1) og dels en systematisk bestandsopgørelse. En bestand er en sammenhængende samling af individer af fruesko på et levested. På grund af den vegetative formeringsform er det umuligt i felten at adskille de enkelte individer. Derfor opgøres artens bestandsstørrelse som antallet af overjordiske skud på levestedet. Fruesko individernes fordeling og bestandens udstrækning ved Buderupholm er blevet opgjort ved at opmåle de enkelte kloners placering på voksestedet. Ved Skindbjerg vokser mange af klonerne så tæt, og skråningen hælder så meget, at det er vanskeligt at stedfæste mange af klonerne entydigt med GPS. Her er bestandene opdelt efter de enkelte parcellers driftsform (afgræsning og høslæt), og deres udstrækninger fastlægges ved hjælp af GPS.
Under optællingen af overjordiske skud fordeles de på vegetative og blomstrende skud. De blomstrende skuds formeringspotentiale fastlægges ved at fastslå, om blomsterne er intakte, eller om de er afbidte eller aborterede. Et blomstrende skud er afbidt, når alle blomster er bidt af og kun stænglerne står tilbage. Skuddene registreres som aborterede, når der ikke dannes færdigudviklede blomster på stænglen. Derudover registreres der en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer, jf. den tekniske anvisning (Wind m.fl. 2011). Metoden er nogenlunde uændret gennem de tre programperioder.
Fruesko forekommer to steder i Himmerland. Arten blev opdaget i Buderupholm allerede i 1884, mens den har været kendt siden 1968 i Skindbjerg. De årlige optællinger af frueskoskud blev iværksat i henholdsvis 1943 og 1982. Angivelser af arten fra andre landsdele skyldes enten udplantede individer eller forveksling med især skov-hullæbe (Epipactis helleborine), hvis blade og vækstform kan forveksles med frueskos. Fruesko er siden 2004 blevet overvåget intensivt årligt på de to bestande og siden 2017 hvert andet år. Arten er endvidere eftersøgt på flere potentielle voksesteder i nærheden af de to kendte bestande inden for UTM-kvadratet, men arten er ikke blevet fundet på nogen af dem.
I hele overvågningsperioden har det totale antal skud af fruesko varieret mellem 1.100 og 2.300 skud. Efter et dyk i Skinbjerg-bestanden i 2017 er antallet af vegetative skud øget i 2019, mens andelen af blomstrende skud er lavere end de foregående 15 år for begge bestande.
Skindbjerg-bestanden udgør omtrent 90 % af den nationale bestand og der er en signifikant fremgang i antallet af såvel vegetative som blomstrende skud i perioden 2004 til 2019. Stigningen kan være et udtryk for, at der er kommet flere individer til. Der kan konstateres et fald i det samlede antal skud i 2017 efter seks år med fremgang. Dette bestandstab er delvist kompenseret ved en fordobling af antallet af vegetative skud fra 2017 til 2019, mens antallet af blomstrende skud er mere end halveret (Figur 2b).
Buderupholm-bestanden udgør omtrent 10 % af den nationale bestand. Der er en signifikant tilbagegang i det samlede antal skud og de blomstrende skud, mens antallet af vegetative skud ikke viser nogen entydig trend i overvågningsperioden. Der er to begivenheder, der influerer på antallet af skud i Buderupholm bestanden. Der har dels været en opgravning af tre kloner i 2012 dels plukningen af et ukendt antal skud inden optællingen i 2016. Der ses således et tydeligt fald i det samlede antal af både vegetative og blomstrende skud fra 2015 til 2016. Det samlede antal skud steg en smule fra 2016 til 2017, mens det er nogenlunde uændret fra 2017 til 2019, om end andelen af blomstrende skud er faldet markant (Figur 2a).
Overordnet set har artsovervågningen dokumenteret en fremgang i den nationale bestand af fruesko i perioden, både hvad angår de vegetative, de blomstrende og det samlede antal skud. Udviklingen dækker over modsatrettede tendenser i de to bestande, hvor Buderuphom-bestanden er i tilbagegang (Figur 2a), mens Skindbjerg (der udgør 90 % af den samlede bestand) er i fremgang (se Figur 2b). Fremgangen i den samlede bestand er signifikant selvom antallet af vegetative og blomstrende skud i 2017 var det laveste siden 2010. Andelen af blomstrende skud varierer en smule fra år til år, især på Skindbjerg og de blomstrende skud udgør generelt en højere andel af skuddene på Buderupholm end Skindbjerg. Endelig ses der et fald i antallet af kapselbærende skud siden 2013 i begge bestande.