Mygblomst er en op til 30 cm høj, flerårig urt. Et individ består af en stængelknold med ét eller to løvblade. Ved blomstring skyder en stængel frem mellem de to løvblade og kan bære fra én til 25 blomster (Wind 2014). Befrugtningen foregår primært ved selvbestøvning (Hagerup 1941), hvilket oftest medfører en rigelig frugtsætning. Stængelknolden er i stand til at dele sig, så det kan være svært at afgøre, om der er tale om to selvstændige individer eller to datterindivider, der udspringer fra samme moderindivid, uden at individerne tages op (Wind 2002). Mygblomst har således både en generativ og vegetativ formeringsstrategi.

Mygblomst vokser i moslaget eller førnelaget på kalkholdig, gerne mosdækket jordbund i fugtige enge og moser samt i grønklitlavninger.

Overvågningen af mygblomst omfatter dels en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i (Tabel 1 og Figur 1), dels en systematisk bestandsopgørelse. En bestand er en samling af enkeltindivider af mygblomst på et levested. Bestandens udstrækning fastlægges ved hjælp af GPS. På grund af den vegetative formeringsform er det ikke muligt i felten at adskille de enkelte individer, uden at grave dem op. Derfor opgøres artens bestandsstørrelse som antallet af skud. Overvågningen udføres ved en systematisk totaloptælling af alle individer, der opdeles på vegetative individer med ét eller to løvblade samt på blomstrende individer, der er planter med kapsler, aborterede kapsler eller afbidte stængler. Antallet af blomstrende og dermed de potentielt frugtsættende individer er et udtryk for bestandens formeringspotentiale. Endvidere registreres en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer, jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard 2012). Metoden er nogenlunde uændret gennem de tre programperioder. Dog blev der foretaget en totaloptælling af landets største bestand i Kaldredkæret ved Saltbæk Vig (”Forklædet”) i 2004-2006. Denne optælling blev i 2004 suppleret med en registrering af en repræsentativ delmængde (fraktion) af bestanden og denne fraktion er overvåget gennem perioden 2004-2019 (dog ikke 2007).

Mygblomst er siden 2004 blevet overvåget intensivt i alle kendte bestande og eftersøgt på et større antal potentielle lokaliteter. I første programperiode (2004-2011) blev mygblomst overvåget årligt på 17 lokaliteter, hvor arten er fundet. Arten blev i samme periode eftersøgt på yderligere 16 potentielle lokaliteter, hvor arten tidligere har været fundet, eller som er blevet vurderet som egnede voksesteder. I anden programperiode (2012-2016) blev mygblomst overvåget årligt på 20 lokaliteter, herunder fire nye bestande. Det drejer sig om bestande ved Torsø syd for Jyderup, Kaldredlysningen, Asmindrup syd samt Gammel Liver Å syd for Hirtshals, hvor arten tidligere har været fundet på en nærliggende lokalitet. Mygblomst er ikke genfundet ved Flyndersø i Odsherred i anden programperiode. Herudover er arten eftersøgt på 13 potentielle lokaliteter uden fund. I tredje programperiode (2017-2021) overvåges arten hvert andet år på de samme 20 lokaliteter som i anden periode, og den er eftersøgt på 10 potentielle lokaliteter uden fund. Mygblomst er ikke genfundet ved Flyndersø i Odsherred og Bagholdt ved Haslev i tredje programperiode.

NOVANA-programmets systematiske gennemgang af potentielle levesteder med arten har ført til, at antallet af kendte levesteder og bestande er øget siden 2004 (Tabel 1 og 2).

Mygblomst er i 2019 blevet registreret på 20 lokaliteter, men er i lighed med de foregående år ikke fundet på lokaliteterne Bagholdt og Flyndersø. Arten er genfundet, om end i beskedent omfang, i Buksekær ved Saltbæk Vig og på Kærsgård Strand. Der er sammenlagt registreret 1.459 blomstrende og 2,723 vegetative individer, hvilket er det laveste antal siden 2013, efter registreringerne af relativt store bestande med mygblomst i perioden 2014-2017 (Figur 2). Det lave antal individer skyldes især en markant nedgangen i antallet af optalte planter i de store sjællandske bestande Forklædet på Orø og Kaldred ved Saltbæk Vig. Der er dog også registreret et stort antal individer i Even efter et par år med et relativt lille antal. I de fynske bestande er der optalt færre individer i Urupdam men derimod en fremgang på Helnæs. I de jyske bestande er der en tydelig fremgang i Tved kæret (Tabel 2).

Resultaterne af den intensive overvågning af mygblomst i perioden 2004-2019 viser en lille signifikant fremgang i den nationale bestand (Figur 2). Det gælder både det samlede antal skud og antallet af vegetative og blomstrende skud. Bestandsudviklingen for de enkelte bestande af mygblomst gennem de 16 år viser, at antallet af både vegetative og blomstrende planter svinger meget fra år til år. Når den samlede bestandsudvikling iagttages, udligner udsvingene i de enkelte bestande i nogen grad hinanden, men der er en overordnet fremgang. Ændringer i antallet af individer og antallet af lokaliteter er påvirket af mygblomsts evne til at vokse skjult underjordisk i en årrække, og derved overleve et år i tørvelaget ved hjælp af stængelknoldene uden at sætte grønne blade. Dette er én af forklaringerne på at arten fremstår ’vagabonderende’ på levestederne (Wind 2014). Andelen af blomstrende planter varierer mellem 26 og 42 % af det samlede antal individer gennem perioden. 

• Littell RC Milliken GA Stroup WW Wolfinger RD & Schabenberger O 2006. SAS for mixed models, 2nd ed. Cary, NC: SAS Institute.
• Wind P 2002. Mygblomst (Liparis loeselii (L.) L.C.M. Richard) - status og bevaring i Danmark. – Flora og Fauna Flora og Fauna 108: 33-48.
• Wind P 2014. Mygblomst (Liparis loeselii L.C.M. Richards – rigkærets vagabond. – Flora og Fauna 119: 100-113.
• Wind P & Nygaard B 2012. Overvågning af mygblomst Liparis loeselii. – DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Teknisk anvisning til intensiv overvågning nr. A33, version 1, 17 s.