Våd hede, hvor der kan forekomme tætte bestande af klokkelyng, findes i indlandet på fugtige til våde arealer og har en vegetation præget af dværgbuske og/eller lave pors, ofte med et stort indslag af blåtop. Klokkelyng eller pors præger i nogle tilfælde naturtypen, men det kan også være rosmarinlyng, mosebølle, blåbær, hedelyng, revling, tranebær eller blandinger heraf. I nogle tilfælde dominerer hedelyng hele fugtighedsgradienten fra tør til våd hede uden forekomst af andre dværgbuske. I sådanne tilfælde kan forekomst af indikatorarter for fugtighed anvendes til at skelne mellem tør og våd hede. Våd hede ligger på mineralsk jordbund, lyngmor eller tørv. Tørven er normalt 5 - 15 cm tyk. Naturtypen er udpræget oceanisk og udvikles bedst i egne med høj nedbør jævnt fordelt over hele året.
Artssammensætningen på våd hede er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Våd hedes tilstand er endvidere dokumenteret ved dækningen af bredbladede urter og græsser, herunder blåtop, samt dværgbuske, ratioen mellem dværgbuske og græsser, og dækningen af klokkelyng, mosser og laver. Forekomsten af invasive arter, herunder bjerg-fyr, er inddraget som udtryk for våde heders evne til at opretholde et plantedække med naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 10 plantearter i 5 m cirklerne i våd hede og i godt 10 % af prøvefelterne er der mere end 15 arter. De hyppigst registrerede arter er hedelyng (der har en gennemsnitlig dækning på 26 %), blåtop, klokkelyng, revling, smalbladet kæruld, arter af tørvemos og bølget bunke. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 7 arter, der er følsomme overfor eutrofiering og tilgroning, og 0,77 meget følsomme arter.
Den samlede dækning af dværgbuske er 54 %, hvor dækningsgraden af klokkelyng er 15 %. Dækningen af bredbladede urter og græsser er hhv. 3,8 % og 53 % med blåtop som langt den mest dominerende græsart med en dækning på 48 % i pinpoint-analyserne. Ratioen mellem dværgbuske og græsser er 0,52, hvilket indikerer at dværgbuske og græsser har nogenlunde samme dækning.
Dækningen af mosser og laver er hhv. 43 % og 0,08 % ud fra pinpoint-data.
Der er sammenlagt registreret invasive karplanter i 33 % af 5 m cirklerne (og med stjerne-bredribbe forekommer invasive arter i 38 %). Den hyppigste invasive arter på våd hede er bjerg-fyr (17 %). Men også sitka-gran, stjerne-bredribbe, klit-fyr og glansbladet hæg er relativt hyppigt registreret.
Geografiske mønstre
Hovedparten af de overvågede stationer findes i Vestjylland, og det er også her, det laveste antal arter i våd hede, herunder følsomme og meget følsomme arter, er registreret. For såvel dværgbuske, blåtop samt i mindre grad klokkelyng er der en forskel i de gennemsnitlige dækningsgrader mellem de enkelte regioner. Således er dækningen af dværgbuske højest i Nordjylland og lavest i Østjylland, mens dækningen af blåtop og klokkelyng er højest i Vestjylland og lavest i Nordjylland. Der kan være mange årsager til disse forskelle. Der er forskelle i jordbundsforholdene i de to regioner, hvor Vestjyllands våde heder hovedsagelig ligger på sure, næringsfattige smeltevandsflader, og de nordjyske på næringsfattige, marine sedimenter. Forskelle i nedbørsforholdene i de to regioner kan formentlig forklare den lidt større dækning af klokkelyng i Vestjylland, som generelt er mere oceanisk end de andre regioner. Udbredelsen af invasive arter er lidt lavere i den nordjyske region end i de øvrige regioner.
Overvågningsdata viser, at der er en signifikant mindre udbredelse af invasive karplanter og bjerg-fyr men en højere dækning af bredbladede urter og et højere antal meget følsomme arter inden for - end uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er registreret et signifikant fald i dækningen af dværgbuske og klokkelyng på hhv. 0,67 og 1,2 % om året i perioden 2004-2022 og en signifikant stigning i dækningen af blåtop på 0,53 % om året. Der er samtidig registreret et signifikant fald i udbredelsen af bjerg-fyr og en stigning i antallet af følsomme arter på hhv. 0,93 % og 0,03 arter om året i perioden 2004-2022.
Klokkelyng dækker I gennemsnit en sjettedel af jordoverfladen I våd hede, og overvågningsdata viser, at dækningen er faldende.
Foto: Peter Wind, AU
