Våd hede er knyttet til næringsfattige og sure sandjorde med et veludviklet tørvelag. En lav og åben vegetation med mulighed for opretholdelse af dominans af dværgbuske forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning af våd hede forekommer typisk via atmosfærisk deposition. De våde heder kan dog lokalt være påvirket af næringsbelastet dræn- og overfladevand fra omkringliggende landbrug.
Næringsstatus på våd hede er i NOVANA programmet dokumenteret ved jordbundens pH, C/N-forholdet i det øverste jordlag (morlag), kvælstof- og fosforindhold i skudspidser af dværgbuske samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Forholdet mellem kulstof og kvælstof i det organiske morlag er vigtig for at kunne beskrive næringsstofbelastningen og omsætningsforhold i jordbunden. Kvælstofindholdet i skudspidser af dværgbuske afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet, mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode.
Tilstand 2017-2022
Den gennemsnitlige pH målt i jord er på 3,2, hvilket indikerer, at våd hede sammen med den tørre hede hører til de mest sure naturtyper i Danmark.
Det gennemsnitlige C/N-forhold i den øverste del af jordbunden er 23, hvilket er lavt for våd hede og et tegn på eutrofiering af jordbunden.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i skudspidser hos dværgbuske (revling og hedelyng) på 1,4 % og meget få målinger ligger under 1 % kvælstof, der vurderes at være niveauet for relativt upåvirkede lokaliteter i Danmark. Knap en femtedel af målingerne ligger over 1,6 %, der indikerer en relativt stor påvirkning af kvælstof. Der er målt et gennemsnitligt fosforindhold på 0,09 % og en N/P ratio på 17. Det tyder således på, at tilgængeligheden af fosfor er lav sammenligneligt med kvælstof og at de våde heder overvejende er fosforbegrænsede. Knap en tredjedel af prøverne har dog en N/P ratio under 14, hvilket indikerer, at kvælstof er begrænsende for planternes vækst på en del af arealet med naturtypen.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 2,1, hvilket er kendetegnende for ekstremt næringsfattige levesteder.
Geografiske mønstre
Der er ikke væsentlige regionale forskelle i de næringselskende arters andel af vegetationen (udtrykt ved Ellenbergs næringsindikator) samt jordens pH. Jordens C/N forhold og kvælstof- og fosforindholdet i skudspidser hos dværgbuske er højest i Nordjylland.
Der er en signifikant lavere andel af næringselskende arter samt et lavere C/N forhold i jorden inden for - end uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof på 0,004 enheder om året i perioden 2004-2022, mens der er et signifikant fald i kvælstofindholdet i skudspidserne af dværgbuske på 0,008 % og i jordens pH og C/N forholdet i jorden på hhv. 0,01 og 0,28 enheder om året i perioden. Da fosforindholdet i skudspidser hos dværgbuske først er registreret fra 2018, har det ikke været muligt at beregne udviklingstendenser for denne indikator samt N/P ratioen.
De våde heder er generelt ekstremt næringsfattige, dog tyder det gennemsnitlige C/N-forhold i morlaget på en vis ophobning af kvælstof i den øverste del af jordbunden. Våd hede i Tofte Mose.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
