Våd hede er domineret af dværgbuske og dækningen af vedplanter er generelt lav. Blåtop er den mest dominerende art i vegetationen, mens klokkelyng har en markant lavere dækning. Der er registreret invasive arter i godt en tredjedel af prøvefelterne med bjerg-fyr, sitka-gran, stjerne-bredribbe og glansbladet hæg som de mest udbredte arter. Sammen med tør hede er våd hede en af de mest sure naturtyper i Danmark. De våde heder er generelt ekstremt næringsfattige, dog tyder det gennemsnitlige C/N-forhold i morlaget på en vis ophobning af kvælstof i den øverste del af jordbunden. Det gennemsnitlige kvælstofindhold i årsskud af dværgbuskene er relativt lavt, hvilket indikerer, at de våde heder er lidt mindre påvirkede af kvælstof end de tørre heder. Ratioen mellem kvælstof og fosfor indikerer at hovedparten af de våde hede er fosforbegrænsede.

Våd hede findes især i Vestjylland og i mindre omfang i de nord- og østjyske regioner. Der er ikke væsentlige forskelle på tilstanden af våd hede i de tre regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. Dog er dækningen af dværgbuske højest i Nordjylland og lavest i Østjylland, mens dækningen af blåtop og klokkelyng er højest i Vestjylland og lavest i Nordjylland. I Nordjylland er udbredelsen af invasive arter lidt lavere, mens dækningen af vedplanter er højere end i de tre øvrige regioner. Der er ikke væsentlige forskelle i de næringselskende arters andel af vegetationen (udtrykt ved Ellenbergs næringsindikator) eller de fugtighedselskende arters andel af vegetationen (udtrykt ved Ellenbergs fugtighedsindikator).

Overvågningsstationerne for naturtypen er nogenlunde lige fordelt inden for og uden for habitatområderne. Overvågningsdata peger på, at der kun er mindre forskelle i tilstanden inden for og uden for habitatområderne. Således er der et signifikant højere antal meget følsomme arter og en højere dækning af bredbladede urter inden for – end uden for habitatområderne, ligesom der en lavere dækning af høje vedplanter, og en mindre udbredelse af invasive karplanter og bjerg-fyr. Der er endvidere en lavere andel af næringselskende arter inden for habitatområderne, men samtidig et lavere C/N forhold i jorden.

Der er tydelige tegn på en forværring af tilstanden i våd hede i perioden 2004-2022. Der er registreret et signifikant fald i dækningen af dværgbuske og klokkelyng samt en stigning i dækningen af blåtop. På trods af den lille stigning i forekomsten af græsning er der også en signifikant stigning i dækningen af høje vedplanter og en stigning i den gennemsnitlige vegetationshøjde i perioden, samt et fald i jordens pH og C/N forhold, hvilket kan tyde på ophobning af kvælstof fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af jordens organiske kulstof. Endelig er der en signifikant stigning i de næringselskende arters andel af vegetationen samt kvælstof-indholdet i dværgbuske i perioden 2004-2022. Det tyder på, at tilstanden er under forandring i en negativ retning, formodentlig som følge af næringspåvirkning. Samtidig er der dog også en signifikant stigning i antallet af følsomme arter og en øget forekomst af græsning samt et fald i dækningen af bjerg-fyr. Faldet i udbredelse af bjerg-fyr i perioden er positivt for naturtypens tilstand og kan forklares ved en øget forvaltningsindsats og udbredt rydning i våd hede.