Bevaringsstatus for våd hede vurderes at være stærkt ugunstig i de to danske biogeografiske regioner (Tabel 4010.201).
Naturtypens udbredelsesområde vurderes at være stabilt i begge regioner og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i den atlantiske region, men utilstrækkeligt i den kontinentale. Her er naturtypens naturlige udbredelsesområde 2-10 % større end det aktuelle udbredelsesområde. Naturtypens areal vurderes at være i tilbagegang i begge regioner og mens arealet er tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i den atlantiske region, vurderes det utilstrækkeligt i den kontinentale. Her er det aktuelle forekomstareal 11-25% mindre end det areal, der vurderes nødvendigt for at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde. Naturtypens struktur og funktion vurderes at være stærkt ugunstig i begge regioner, da mere end 25% af naturtypens areal med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. Tilstanden er i forværring i begge regioner, også inden for habitatområderne.
Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Til vurdering af struktur og funktion for tør hede har vi udvalgt dækningen af høje vedplanter, Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof, kvælstofindholdet i dværgbuske, pH i jorden og C/N forholdet i jordbunden som indikatorer for naturtypens tilstand, og andelen af arealet i en gunstig tilstand er beregnet ud fra multikriteriemetoden. I multikriterieberegningerne indgår 1480 permanente prøvefelter, hvoraf 42% findes i kontinental region, og 21% ligger inden for habitatområderne (Tabel 4030.202).
I atlantisk region består 2% af arealet med tør hede de skærpede kriterier og er med stor sandsynlighed i en gunstig tilstand (se Tabel 4030.202). Tilsvarende består 68% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 32% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. I kontinental region er der ingen arealer med tør hede, der består de skærpede kriterier og dermed med stor sandsynlighed er i en gunstig tilstand (se Tabel 4030.202). Tilsvarende består 47% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 53% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand.
Dækningen af høje vedplanter (over en meter) er udvalgt som indikator for naturtypens successionsstadie samt omfanget af naturlige processer, særlig i form af græsning og naturlig hydrologi (høj vandstand). Tilsvarende kan fravær af store planteædere, ødelagt hydrologi og næringsbelastning øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation. Våde og næringsfattige våde heder har sjældent en høj dækning af vedplanter, og det vurderes, at arealer med en vedplantedækning under 15% er potentielle levesteder for en lang række arter knyttet til heder med et åbent plantedække, og at arealer med større islæt af træer og buske (over 25% dækning) har en ringere værdi for en væsentlig del af naturtypens dyr og planter. For at tage hensyn til den naturlige variation i tilgroningsgraden med træer og buske kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling eller hvis stationens gennemsnit er tilstrækkelig lavt (se her). Analyserne viser, at hovedparten af arealet i atlantisk region har en lavere vedplantedækning end det skærpede kriterium, hvilket tyder på, at forstyrrelser formår at hæmme væksten af træer og buske og holde de våde heders plantedække i et ungt succesionsstadium. Tilgroningsgraden er noget højere i kontinental region.
Klokkelyng er en nøgleart i den våde hede og en god indikator for en gunstig bevaringstilstand. Det vurderes, at klokkelyng findes i mere end 40% af prøvefelterne på våde heder i en god tilstand, mens en udbredelse i mindre end hvert femte prøvefelt på en overvågningsstation tyder på en ugunstig tilstand. Hovedparten af overvågningsstationerne består det skærpede kriterium for udbredelse af klokkelyng.
Ellenberg’s indikatorværdi for næringsstof er valgt som indikator for de våde hedernes næringsstatus og er et udtryk for vegetationens tilpasning til mængden af tilgængelige næringsstoffer på voksestedet over en længere periode. Prøvefelter med en indikatorværdi under 2,1 vurderes at have en gunstig tilstand med relativt mange arter, der er følsomme eller meget følsomme over for kulturpåvirkning, særligt i form af næringspåvirkning, afvanding og tilgroning. Værdier over 2,5 indikerer, at relativt næringselskende arter er fremherskende i de våde heders vegetation, og at de følsomme arter er mere spredt forekommende. Analyserne peger på, at de våde heder er tydeligt påvirkede af næringsstoffer. Omtrent halvdelen af arealet er tydeligt præget af relativt konkurrencestærke og næringselskende arter (består ikke de skærpede kriterier) og en ottendedel af arealet i atlantisk region er domineret af de mere næringselskende arter (består heller ikke de lempede kriterier) mod en fjerdedel i den kontinentale.
Kvælstofindholdet i skudspidser af dværgbuske er valgt som indikator for næringsstatus i våd hede. Mængden af kvælstof i årsskud af revling og hedelyng er udtryk for hedernes umiddelbare påvirkning fra luften (Søchting, 1995) og den indirekte påvirkning ved mobilisering af jordens kvælstofpulje. Det vurderes, at prøvefelter med mindre end 1,4% N i årsskud af dværgbuske ikke har modtaget væsentlige mængder kvælstof fra luften og jordens kvælstofpulje, mens arealer med kvælstofværdier over 1,6% i dværgbuske med rimelig sikkerhed modtager så store mængder kvælstof, at dominans af nøjsomme arter ikke vil kunne opretholdes på længere sigt. Kvælstofindholdet i skudspidser af dværgbuske ligger over det skærpede kriterium for en tredjedel af arealet i atlantisk og to tredjedele i kontinental region, hvilket tyder på en vis påvirkning af kvælstof fra luften og/eller mobilisering af ophobede kvælstofpuljer i jorden.
pH i jordbunden er udvalgt, fordi det er en vigtig plantefordelende faktor, og mange karakteristiske urter forsvinder fra vegetationsdækket på stærkt sure jorder. Det vurderes, at pH værdier under 3 er ugunstigt for de våde heders opretholdelse, og værdier over 3,3 understøtter en gunstig tilstand. Analyserne af data viser, at forsuringen af jordbunden er vidt udbredt, særligt i den atlantiske region. Således har omtrent to tredjedele af arealet med våd hede i atlantisk region en mere sur jordbund end det skærpede kriterium, mod en tredjedel af arealet i kontinental.
Selvom udtørring som følge af afvanding er en af de vigtigste negative påvirkninger af de våde heders tilstand, er der ikke udvalgt indikatorer for hydrologi. Det hænger sammen med, at der mangler data om det hydrologiske regime på overvågningsstationerne, og at Ellenberg’s fugtighedsværdi ikke direkte kan anvendes som indikator for naturlig hydrologi i de våde heder, idet såvel lave som høje fugtighedsværdier kan være ugunstige for tilstanden.
Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2011-2022 for en lang række indikatorer relateret til naturtypens struktur og funktion (se Tabel 4010.203). Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i udviklingstendenserne for de to biogeografiske regioner. I begge regioner ses således et signifikant fald i dækningen af dværgbuske generelt og i dækningen af klokkelyng og revling, mens dækningen af hedelyng er i fremgang på de våde heder i den atlantiske region, der rummer hovedparten af prøvefelterne med våd hede. Selvom dækningen af græsser er stabil, er der tegn på, at vegetationen bliver mere præget af græsser end dværgbuske og der er en stigende dækning og udbredelse af blåtop, men også tegn på, at bølget bunke bliver mindre fremherskende. Der ses endvidere et signifikant fald i antal arter, der er følsomme over for afvanding, næringspåvirkning og tilgroning i atlantisk region. Der er tydelige tegn på tilgroning ved en stigning i dækningen af vedplanter og selvom græsning og slåning er blevet mere udbredt i den atlantiske region ses også en signifikant stigning i vegetationens højde. Og selvom udbredelsen af græsning er stabil i den kontinentale region, ses en øget dækning af blottet sand og tørv. Det tyder på, at nogle arealer forvaltes, mens andre mangler græssende dyr til at holde vegetationsdækket åbent. De invasive arter af karplanter, har en stigende udbredelse og dækning i den atlantiske region, mens der samtidig ses en faldende dækning af mosset stjernebredribbe. Der er også en signifikant stigning i dækningsgraden af invasive karplanter i kontinental region, men her er deres udbredelse stabiliseret og der ses et fald i udbredelsen af bjerg-fyr. Der er også tegn på en øget påvirkning af næringsstoffer, med en signifikant stigning i Ellenberg´s indikatorer for næringsstoffer, hvilket tyder på en fremgang for de mere næringselskende arter. Ændringen i vegetationens artssammensætning kan skyldes en øget tilgængelighed af næringsstoffer, men kan også være udtryk for en øget konkurrence om lys som følge af ophobningen af plantebiomasse. Der er også et signifikant fald i pH på de våde heder, og i kontinental region et stigende indhold af kvælstof i dværgbuskenes skudspidser. Endelig viser overvågningsdata, at vegetationen er blevet lidt mindre fugtig i den atlantiske region. Udviklingen i indikatorerne for de væsentligste strukturer og funktioner for naturtypen (artssammensætning, græsningsproces, tilgængelighed af næringsstoffer og hydrologi) viser således, at tilstanden i våd hede overvejende er i forværring i begge regioner.
Udviklingen inden for habitatområderne
Udviklingen i tilstanden inden for habitatområderne er ikke væsentligt forskellig fra forekomsterne udenfor. Dog ses en stigning i dækning og udbredelse af hedelyng inden for habitatområderne, hvor der også er tydeligere tegn på en stigning i forvaltningsindsatser end uden for, hvor de invasive arter i højere grad breder sig. Samtidig er der tydeligere tegn på øget næringspåvirkning af de våde heder inden for habitatområderne, hvor der er forsuring af jordbunden og et signifikant fald i C/N forholdet, hvilket kan tyde på ophobning af kvælstof i jordbunden fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af jordens organiske kulstof. Det vurderes derfor, at tilstanden i våd hede inden for habitatområderne også overvejende er i tilbagegang i begge regioner.
Tabel 4010.203. Oversigt over udviklingstendenserne for udvalgte indikatorer for artssammensætning, vegetationsstruktur, næringsstatus og hydrologi for naturtypen våd hede i perioden 2011-2022. Udviklingstendenserne er vist for hhv. atlantisk og kontinental region, inden for og uden for habitatområderne, samt for hele landet. ”Stabil” (vist med blåt) indikerer, at der ikke er en signifikant trend i data, ”Tilbagegang” (rødt), at der er en signifikant negativ ændring og ”Fremgang” (grønt), at der er en signifikant positiv ændring gennem perioden. Tomme celler afspejler, at datagrundlaget er for spinkelt til en statistisk analyse af tendensen for denne naturtype. Trendanalyserne bygger på 22.306 prøvefelter fra lysåbne overvågningsstationer med mindst to gentagelser. Heraf har 824 været registreret som naturtypen våd hede i mere end 20 % af registreringerne i den samlede overvågningsperiode (2004-2022). Læs mere om analysemetoderne her.
Tabel 4010.201. Oversigt over statusvurderingerne i 2025 for våd hede. For hver af de to biogeografiske regioner er vist den samlede bevaringsstatus, samt status for udbredelsesområdet, arealet og struktur og funktion. Statusvurderingerne kan være gunstig (FV, grøn), moderat ugunstig (U1, gul), stærkt ugunstig (U2, rød) eller ukendt (XX, grå). Udviklingen i struktur og funktion er angivet for både hele regionen (R) og habitatområderne (H) som fremgang (I), stabil (S), tilbagegang (D), usikker (U) eller ukendt (x). I de sidste kolonner for hver region vises, om udbredelsesområdet (FRR, Favourable Reference Range) og arealet (FRA, Favourable Reference Area) vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen på lang sigt. Symbolet ”≈” betyder, at arealet er tilstrækkeligt stort, mens procenterne angiver, om arealet er 2-10% eller 11-25% mindre end nødvendigt. For struktur og funktion er andelen af arealet i god tilstand (”good condition”) angivet som et interval (se mere her).
Tabel 4010.202. Oversigt over multikriterievurderingen af struktur og funktion for våd hede. For de fem udvalgte indikatorer er vist, hvilket niveau beregningerne er foretaget på og de skærpede (S) og lempede (L) kriterier for en gunstig tilstand. For de to biogeografiske regioner er vist antal plots (n) samt andelen heraf, der opfylder hhv. det skærpede og lempede kriterium. Multikriterieberegningerne er vist i de nederste rækker, som andelen af prøvefelter hhv. inden for og uden for habitatområderne, der opfylder kriterieværdierne for alle indikatorerne. I rækken ”hele regionen” er vist andelen af naturtypens areal, der består kriterierne for alle indikatorerne. Her er fordelingen af prøvefelter inden for og uden for habitatområderne vægtet med naturtypens areal. Statusvurderingen af naturtypens struktur og funktion er vist med grønt for gunstig, gult for moderat ugunstig og rødt for stærkt ugunstig tilstand.
