Udgået indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper og skove
For mange fugtige og våde habitatnaturtyper er det hydrologiske regime i form af vandstand, fluktuationer og vandbevægelse samt vandets kemiske sammensætning afgørende for den biologiske tilstand. Det gælder eksempelvis naturtypen rigkær, der er en grundvandsbetinget naturtype, der findes, hvor kalkrigt, mineralrigt og næringsfattigt grundvand vælder frem og trykkes op i rodzonen. Naturlig hydrologi er her relateret til en permanent høj vandstand som følge af opstigende grundvand, der blandes mere eller mindre med udsivende vand fra vandløb, afstrømmende vand fra højere liggende arealer og/eller tilbageholdt nedbør. Men også habitatnaturtyper som avneknippe-mose (7210), kildevæld (7220), de kalk- og mineralrige varianter af klitlavning (2190), tidvis våd eng (6410) og hængesæk (7140) samt skovtypen elle- og askeskov (91E0) er, eller kan være, direkte afhængige af udstrømninger af næringsfattigt grundvand. Høj grundvandsstand kan også være en forudsætning for overlejring og dannelse af højmoser (7110), sure fattigkær med hængesæk (7140), tørvelavninger (7150), klokkelyngheder (4010) og skovbevokset tørvemose (91D0), selvom der med tiden er opstået en adskillelse mellem grundvandet og det ionfattige regnvand og overfladevand, som føder disse sure naturtyper.
Siden NOVANA-overvågningens start i 2004 har der været fokus på at finde operationelle metoder til at beskrive det hydrologiske regime og vandets indhold af næringsstoffer på de overvågningsstationer, der er udlagt for at følge tilstand og udvikling af fugtige og våde terrestriske habitatnaturtyper. Det har imidlertid vist sig at være særdeles vanskeligt at måle vandstand og vandkemi på en reproducerbar og omkostningseffektiv måde. Der gælder både rent metodiske udfordringer med tilladelser til opsætning af vandstandsrør, sammenblanding af vand fra rodzonen og jordoverfladen, feltfiltrering af og måling af pH i vandprøver mm. Men via overvågningen er det også blevet dokumenteret at vandstanden og næringskoncentrationerne varierer betydeligt over selv ganske små afstande, hvilket betyder, at en egentlig hydrologisk monitering vil kræve mange vandstandsloggere og -prøver på hver overvågningsstation. Samtidig varierer næringsindholdet i vandprøverne stærkt gennem sæsonen afhængig af afstrømningshændelser fra oplandet og interne processer i tørven og vegetationen, hvilket betyder, at en enkelt måling midt på vækstsæsonen ikke er retvisende for belastningsgraden i systemerne (Ejrnæs et al. 2010, Andersen et al. 2013).
I NOVANA-programmet for de terrestriske naturtyper er der behov for relativt enkle indikatorer som kan indsamles på et stort repræsentativt netværk af stationer. I perioden 2019-2022 er der derfor gennemført et hydrologiprojekt på otte lokaliteter med forekomst af velfungerende rigkær i himmerlandske og midtjyske ådale, der er omfattet af LIFE IP-projektet (Ejrnæs og Nygaard 2024). Her er testet mere ekstensive metoder til kortlægning og overvågning af hydrologi og vandkemi med henblik på at finde enkle, pålidelige indikatorer, der kan implementeres på alle stationer af de relevante naturtyper. Konklusionen i dette projekt er, at det er mere omkostningseffektivt at anvende plantelister i den generelle kortlægning og overvågning af de grundvandsbetingede terrestriske økosystemer, mens man bør opstille målestationer for hydrologi og vandkemi, hvis der er mistanke om en tilstandsændring som følge af en belastning, eller hvis man ønsker at vurdere effekten af en naturgenoprettende indsats.
