Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper og skove
For en lang række terrestriske habitatnaturtyper er en gunstig tilstand betinget af, at de naturlige hydrologiske processer får lov at råde. Det gælder naturtyper i strandenge, lavninger i klitter, våde heder, sure og kalkrige moser, samt sumpskove. Hvad der definerer naturlig hydrologi varierer fra naturtype til naturtype og er typisk relateret til vandstand, vandmætning, vandstandsfluktuationer, vandbevægelse og oversvømmelser.
Permanent eller tidvis høj vandstand opstår typisk som følge af opstigende grundvand, oversvømmelser fra havet, udsivende vand fra vandløb, afstrømmende vand fra højereliggende arealer og/eller tilbageholdt nedbør. På arealer med en permanent høj vandstand og iltfrie eller iltfattige forhold sker nedbrydningen af planterne meget langsomt, og der er mulighed for tørvedannelse.
Den naturlige hydrologi er ofte påvirket af menneskelige aktiviteter i form af lokal afvanding ved drænrør, drængrøfter, og kanalisering, hvorved vandet ledes bort. På en lidt større skala vil vandindvinding til drikkevand og markvanding føre til en sænkning af grundvandsspejlet. Desuden er det grundvandspåvirkede areal typisk blevet stærkt indskrænket ved at lede det fremvældende vand bort fra ådale og kystområder ved hjælp af drængrøfter. Sænkning af vandstanden ilter jorden og fremmer herved omsætningen af organisk stof og frigørelsen af næringsstoffer. Dette påvirker sammensætningen af karplanter mod mere kvælstofelskende og tørkeelskende arter. Samtidig sker der en negativ påvirkning af bl.a. de invertebrater, padder og fugle, der lever på fugtige arealer med naturlig hydrologi. Endelig kan en vandtrykssænkning medføre en forsuring, når balancen mellem kalkrigt grundvand og regnvand forskydes.
Dækningen af blankt varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år og vil kunne ændre sig brat ved øget eller mindsket afvanding.
Omfanget af åbent vand i prøvefelterne registreres på to forskellige måder. Siden 2007 er dækningen af blankt vand registreret som antal hits i pinpoint-rammen, der ikke berører plantearter (herunder mosser og laver), og hvor jordoverfladen vurderes at være permanent vanddækket. Indikatoren kan kun beregnes for naturtyper, hvor der foretages pinpoint-analyser (se Tabel D1).
Siden 2011 er registreret, hvor stor en andel af 5 m cirklens areal, der er permanent vanddækket. Denne registrering er foretaget for alle terrestriske habitatnaturtyper (lysåbne og skove). De permanent vanddækkede arealer er eksempelvis vandhuller og søer, loer på strandenge (1330), strømmende vand i vandløb og kildevæld (7220), vandfyldte høljer på højmoser (7110) og stående vand i rørsumpvegetationer såsom avneknippemoser (7210). Temporært oversvømmede arealer med tørbundsplanter på bunden medregnes ikke som blankt vand eller vanddækket areal.
