Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Græs-indlandsklit er indlandsklitter og indsander med sandskæg og hvene og der er typisk åbne sandflader, hvor der også kan forekomme enårige arter som flipkrave, lav og mosser. Vegetationen har lighedspunkter med den for vindbrud opstået i kystzonen, og i den primære succession vil naturtypen være domineret af mindre enårige urter, laver og mosser. Naturtypen vil ofte være mere artsrig end de øvrige typer af indlandsklitter, men er truet af tilgroning af høje græsarter såsom bølget bunke, der er mere konkurrencestærke ved et højt niveau af næringsstoffer fra atmosfærisk deposition.

Indikatorer

Artssammensætningen hos græs-indlandsklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Indlandsklitternes tilstand er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske, bredbladede urter, græsser, bølget bunke samt dækningen af laver og mosser og ratioen mellem urter og græsser. Naturtypens tilstand er endvidere dokumenteret ved den samlede udbredelse af invasive arter og udbredelsen af bjerg-fyr og stjerne-bredribbe som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.

Resultater 2011-2022

Tilstand 2017-2022

Der er i gennemsnit registreret 12 plantearter i 5 m cirklerne i græs-indlandsklit, og der er ikke registeret mere end 20 arter i felterne. Naturtypen er således lidt fattigere på arter end visse-indlandsklit og revling-indlandsklit. De hyppigst registrerede arter er hedelyng, bølget bunke, sand-star, almindelig kongepen, lyng-snerre og rødknæ. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 6,8 arter, der er følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,29 arter, der er meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og i tre fjerdedele af felterne findes ingen meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil og smalbladet timian.

Den samlede dækning af dværgbuske i græs-indlandsklit er 15 % ud fra pinpoint-data, hvilket er væsentligt lavere end for de øvrige indlandsklitter. De hyppigst registrerede dværgbuske er hedelyng og revling. Bølget bunke, sand-hvene, almindelig hvene, sandskæg, fåre-svingel og de øvrige græsser dækker 63 % af jordoverfladen ud fra pinpoint-data, og bølget bunke dækker 37 %. Dækningen af græsser i græs-indlandsklit er lidt højere end i visse-indlandsklit og revling-indlandsklit. Bredbladede urter har en samlet dækning på 14 % ud fra pinpoint-data, med almindelig kongepen, lyng-snerre, rødknæ, og blåmunke som de hyppigst registrerede arter. Ratioen mellem urter og græsser er 0,15 hvilket understreger dominansen af græsser.

Kryptogamfloraen er domineret af mosser, der dækker 36 % ud fra pinpoint-data. Laverne dækker mindre end 1 % af jordoverfladen ud fra pinpoint-data. I omtrent 90 % af prøvefelterne er der ikke registreret laver.

Der er registreret invasive arter i knap halvdelen af prøvefelterne og stjerne-bredribbe og bjerg-fyr er registreret i hhv. 30 og 4,5 % af prøvefelterne. Selvom stjerne-bredribbe findes i en stor andel af 5 m cirklerne, dækker arten en forsvindende lille del ud fra pinpoint-data. De øvrige invasive arter er glansbladet høg (14 %) og klit-fyr (5 %).

Geografiske mønstre

Hovedparten af de overvågede stationer findes i Vestjylland, og datagrundlaget vurderes at være for spinkelt til en regional opdeling af data.

Udvikling 2011-2022

Overvågningsdata viser en signifikant stigning i antallet af arter og antallet af følsomme arter på hhv. 0,22 og 0,14 arter om året i perioden. Der er også en signifikant stigning i dækningen af bredbladede urter og mosser på hhv. 0,58 % og 1,86 % om året. Samtidig er der dog en signifikant stigning i udbredelsen af invasive arter på 2,21 % om året. Der er ikke nogen signifikant udvikling i de resterende indikatorer for artssammensætning i græs-indlandsklit.

Overvågningsdata viser et højere antal meget følsomme arter og en højere dækning af laver, men også en større udbredelse af stjerne-bredribbe og bjerg-fyr inden for – end uden for habitatområderne. Samtidig er der en signifikant lavere dækning af både urter og græsser (herunder bølget bunke) inden for – end uden for habitatområderne.

Invasive arter er udbredte i vegetationen med stjerne-bredribbe som den mest udbredte art.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST