Tilstand 2017-2022

Der er i gennemsnit registreret 13 plantearter i 5 m cirklerne i revling-indlandsklit, og i ganske få procent af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er revling, bølget bunke, hedelyng, tyttebær, sand-star, lyng-snerre, blåtop og pille-star. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 7,8 arter, der er følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, hvilket er en meget stor andel af de registrerede arter. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,52 arter, der er meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og i omtrent 60 % af felterne findes ingen meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, tandbælg, tuekogleaks og guldblomme.

Den samlede dækning af dværgbuske i revling-indlandsklit er 75 %.  Hedelyng og revling dækker hhv. 35 % og 44 % ud fra pinpoint-data og de er tydelig klumpet fordelt De øvrige hyppigt registrerede dværgbuske er tyttebær, klokkelyng og mose-bølle. Græsserne dækker 45 % af jordoverfladen, mens bølget bunke har en dækning på 36 % og findes i næsten alle prøvefelter efterfulgt af blåtop, almindelig hvene og fåre-svingel. Forholdet mellem dækningen af dværgbuske og græsser er omkring 0,63, og græsser dominerer over dværgbuske i en mindre andel af prøvefelterne.

Halvgræsserne dækker 9,4 % og de bredbladede urter kun 4,2 % af jordoverfladen ud fra pinpoint-data.

Kryptogamfloraen er domineret af mosser, der dækker 46 %, mens laverne kun dækker 0,2 % af jordoverfladen. I godt 95 % af prøvefelterne er der ikke registreret laver. 

Der er registreret invasive arter i mere end halvdelen af prøvefelterne. De mest udbredte invasive arter er glansbladet hæg, bjerg-fyr, stjerne-bredribbe, der er registreret i hhv. 30, 28 og 12 % af prøvefelterne. Selvom stjerne-bredribbe findes i en stor andel af 5 m cirklerne, dækker arten en forsvindende lille del ud fra pinpoint-data. De øvrige invasive arter er sitka-gran, klit-fyr og rynket rose.

Geografiske mønstre

De indsamlede data er fortrinsvis fra Vestjylland og naturtypen findes kun i 3 prøvefelter i den sjællandske region. Med forbehold for denne skæve dataindsamling er der stor forskel i de undersøgte indikatorer for naturtypens artssammensætning.

Den samlede dækning af dværgbuske er lavere i Vestjylland end de to øvrige regioner, mens dækningen af hedelyng er højest i den østjyske region. Dækningen af græsser, herunder bølget bunke, er højere i Nordjylland end de øvrige to regioner. Dækningen af halvgræsser er højest i Vestjylland. Endelig er der en højere gennemsnitlig dækning af mosser i den østjyske region, mens laverne har en væsentlig lavere dækning i de nordjyske revling-indlandsklitter. Invasive arter er langt mere udbredte i Vestjylland end i de øvrige regioner, hvilket primært hænger sammen med en langt større udbredelse af bjerg-fyr.

Der er en signifikant højere dækning af halvgræsser og dværgbuske, herunder hedelyng, samt en mindre udbredelse af invasive arter, bjergfyr, antallet af arter og antallet af arter, der er følsomme overfor eutrofiering og tilgroning inden for - end uden for habitatområderne. Der er ikke forskel på fordelingen af de øvrige undersøgte indikatorer for revling-indlandsklitternes artssammensætning.

Udvikling 2011-2022

Overvågningsdata viser en signifikant stigning i antallet af arter samt arter, der er følsomme over for eutrofiering og tilgroning på hhv. 0,09 og 0,09 arter i perioden 2011-2022. Samtidig er der en signifikant øget dækning af dværgbuske og hedelyng på hhv. 0,79 og 0,47 % og et fald i dækningen af græsser og bølget bunke på hhv. 0,86 % og 1,4 % om året i perioden, samt en signifikant stigning i forholdet mellem dværgbuske og græsser på 0,005 enheder om året. Modsat er der et signifikant fald i dækningen af bredbladede urter, halvgræsser og mosser på hhv. 0,44 %, 0,2 % og 1,2 % om året samt en signifikant stigning i udbredelsen af invasive arter og bjerg-fyr på hhv. 1,2 % og 0,29 % om året i perioden.