Revling-indlandsklit eller indsander med lyng og revling forekommer på næringsfattige flyvesandsklitter, som er opstået ved blotlæggelse af sand på hedesletter, som derved kan bringes i bevægelse af vinden. Naturlige eller menneskabte forstyrrelser i form af afbrænding og græsning var før i tiden de hyppigste årsager til eksponeringen af hedernes sandflader. Det betyder, at nogle indlandsklitter kan være opstået umiddelbart efter tilbagetrækningen af isen, og at andre er opstået på grund af landbrugsmæssig udnyttelse for nogle få hundrede år siden.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden i revling-indlandsklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter, bar mineraljord og vegetationens højde, der afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse, samt udbredelsen af forvaltningsindsatser i form af græsning og rydning.
Tilstand 2017-2022
Vedplantedækningen under 1 meter er generelt lav for revling-indlandsklit med et gennemsnit på 2,3 %. For vedplanter højere end 1 m er den gennemsnitlige dækning i 5 m-cirklerne 13 %. De hyppigst registrerede vedplanter er glansbladet hæg, stilk-eg, almindelig røn, bjerg-fyr, rød-gran, skov-fyr og almindelig ene. Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 19 cm og 15 % af prøvefelterne har en vegetationshøjde under 10 cm. Kun 0,19 % af jordoverfladen er blottet mineraljord ud fra pinpoint-data, hvilket er lavere end visse-indlandsklit og markant lavere end græs-indlandsklit. Der er registreret tydelige tegn på græsning i 18 % af prøvefelterne mens rydning kun forekommer undtagelsesvis i revling-indlandsklit.
Geografiske mønstre
Den gennemsnitlige dækning af høje og lave vedplanter (fx krybende pil) er højest i den vestjyske region, hvor også vegetationshøjden er størst sammenlignet med de to øvrige regioner. Dækningen af blottet mineraljord er lav og nogenlunde ens i hele landet. Græsning er mest udbredt i Nord- og Østjylland, mens der ikke er den store geografiske forskel i udbredelsen af rydning.
Der er ingen signifikante forskelle i vegetationshøjden og dækningen af bar mineraljord inden for - og uden for habitatområderne, mens der er en signifikant lavere dækning af vedplanter inden for - end uden for habitatområderne.
Udvikling 2011-2022
Den gennemsnitlige vegetationshøjde samt dækningen af høje og lave vedplanter, samt den samlede dækning af vedplanter er steget signifikant i perioden 2011-2022 med hhv. 0,34 cm, 0,38 %, 0,1 % og 0,59 % om året. Samtidig er udbredelsen af græsning og rydning dog også steget signifikant med hhv. 0,0001 % og 0,07 % om året i perioden 2011-2022.
Høje vedplanter, med bjerg-fyr som den hyppigst registrerede art, har en gennemsnitlig dækning på knap 10 %.
Foto: Peter Wind, AU
