Aarhus Universitets segl

Tilstand og udvikling 2011-2022

Tilstand 2017-2022

Revling-indlandsklit er domineret af dværgbuske og græsser, og der er en meget høj dækning af mosser i bunden, mens laverne er sporadisk forekommende. Hedelyng, bølget bunke og revling har en høj dækning. Vegetationen er lavtvoksende med spredt forekomst af træer og buske, mens der er registreret invasive arter i mere end halvdelen af prøvefelterne med glansbladet hæg, bjerg-fyr, stjerne-bredribbe og arter af gran som de mest udbredte arter. Revling-indlandsklitterne er generelt ekstremt næringsfattige med en meget lavt pH, dog tyder det gennemsnitlige kvælstofindhold i årsskud af dværgbuskene på en vis påvirkning af kvælstof fra luften og N/P ratioen indikerer at hovedparten af arealet med naturtypen er fosforbegrænset.

Geografiske mønstre

Revling-indlandsklit findes især i Vestjylland og i mindre omfang i de øvrige regioner. I den vestjyske region er udbredelsen af invasive arter, herunder bjerg-fyr, væsentlig større end i de øvrige regioner. I den østjyske region er dækningen af hedelyng højere, mens der registreret færre arter, der er meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning. I den nordjyske region er der registreret væsentlig flere arter, der er meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, og dækningen af revling og bølget bunke er højere end i de øvrige to regioner.

Overvågningsstationerne for naturtypen er nogenlunde lige fordelt inden for og uden for habitatområderne og overvågningsdata viser, at tilstanden er lidt bedre inden for - end uden for habitatområderne. Der er således en signifikant højere dækning af halvgræsser og dværgbuske, herunder hedelyng, samt en lavere Ellenbergs indikator for næringsstof og mindre dækning af høje og lave vedplanter og en mindre udbredelse af invasive arter inden for habitatområderne. Der er dog også lavere antal arter og arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning inden for habitatområderne.

Udvikling 2011-2022

Overvågningsdata viser tydelige tegn på forandringer i tilstanden af revling-indlandsklit i perioden 2011-2022, men ingen entydig frem- eller tilbagegang. Således er der en signifikant stigning i antallet af arter samt arter, der er følsomme over for eutrofiering og tilgroning i perioden 2011-2022. Samtidig er der en signifikant øget dækning af dværgbuske, herunder hedelyng og nedgang i dækningen af græsser, herunder bølget bunke. Kvælstofindholdet i dværgbuske viser også en signifikant nedgang i perioden mens der er en signifikant stigning i udbredelsen af græsning og rydning. Modsat er der et signifikant fald i dækningen af bredbladede urter, dækningen af mosser og halvgræsser samt jordens pH og en signifikant stigning i udbredelsen af invasive arter, herunder bjerg-fyr, den gennemsnitlige vegetationshøjde samt dækningen af vedplanter.

Revling-indlandsklit er domineret af dværgbuske og græsser, og der er en meget høj dækning af mosser i bunden, mens laverne er sporadisk forekommende. 
Foto: Henriette Bjerregaard, MST

Datagrundlag i overvågningen

Overvågningsstationer

Der er udlagt 87 overvågningsstationer med fokus på at dokumentere tilstand og udvikling af naturtyperne visse-indlandsklit (2310), revling-indlandsklit (2320) og græs-indlandsklit (2330) og de er alle overvåget siden 2011. Revling-indlandsklit er registreret på 81 af indlandsklitstationerne i anden og tredje programperiode (Tabel 2320.5a).

Naturtypen er også registreret i et mindre antal prøvefelter på stationer udlagt for en anden habitatnaturtype (fx tør hede) og er således sammenlagt overvåget på 11, 85 og 90 stationer. Godt halvdelen af stationerne inden for habitatområderne (Figur 2320.60) og det samme gør 63 % af det skønnede areal med naturtypen.

Tabel 2320.5a. Oversigt over overvågningsstationer for revling-indlandsklit i de tre programperioder (2004-2022) og deres placering hhv. inden for - og uden for habitatområderne. ”Primære” er antal stationer, der er udlagt med fokus på visse-indlandsklit (2310), revling-indlandsklit (2320) og græs-indlandsklit (2330), og hvor hovedparten af prøvefelterne typisk tilhører en eller flere af disse naturtyper. ”Øvrige” er stationer udlagt med fokus på en anden habitatnaturtype, men hvor et eller flere prøvefelter ligger i partier med revling-indlandsklit.

Overvågningsstationer

Programperioder

2004-2010

2011-2016

2017-2022

Primære

Øvrige

Primære

Øvrige

Primære

Øvrige

Inden for habitatområderne

0

11

46

4

46

6

Uden for habitatområderne

0

0

35

0

35

3

Samlet

0

11

81

4

81

9

11

85

90

Prøvefelter

Der er sammenlagt foretaget 2.026 registreringer i prøvefelter med revling-indlandsklit i perioden 2004-2022, med en dokumentation af vegetationens struktur og sammensætning af plantearter efter metoderne til overvågning af lysåbne habitatnaturtyper (Tabel 2320.5b). Der er endvidere udtaget 424 jordprøver til måling af pH og 406 løvprøver til måling af planternes indhold af kvælstof og fosfor.

Indikatorer

På baggrund af NOVANA programmets prøvetagning er udvalgt en række indikatorer, der er egnede til at vurdere naturtypens tilstand og udvikling. Indikatorerne relaterer sig til vegetationens sammensætning af arter og diversitet, vegetationsstruktur, indikatorværdier samt jord-, vand- og planteprøver.

Figur 2320.60. Kort over stationer med revling-indlandsklit i perioden 2017-2022 (se Tabel 2320.5a). Farverne angiver om stationerne ligger inden for (lyseblå symboler) eller uden for (mørkeblå) habitatområderne (efter grænsejusteringerne i november 2008).


Tabel 2320.5b. Oversigt over antal registreringer af arter og strukturer samt indsamlinger af jord- og planteprøver i prøvefelter for revling-indlandsklit i perioden 2004-2022 hhv. inden for og uden for habitatområderne. Naturtypen er først omfattet af en systematisk overvågning fra 2011. Prøvefelterne blev overvåget en gang i anden programperiode (2011-2016), og to gange i tredje programperiode (2017-2022).