I perioden 2016-2019 er kortlagt 333 ha med visse-indlandsklit fordelt på 58 forekomster og 13 habitatområder. Inden for den gamle habitatområdeafgrænsning (før 2018) har kortlægningen ført til en 3 % forøgelse af arealet i forhold til den forrige kortlægning (2010-2012) af naturtypen. Denne ændring afspejler ikke nødvendigvis en reel fremgang i arealet i denne størrelsesorden.

Justeringerne af Natura-2000 områdernes grænser har medført en forøgelse af det kortlagte areal med visse-indlandsklit på 59 ha og en forøgelse af naturtypens arealandel inden for habitatområderne på 10,5 %, men ingen væsentlige ændringer i den gennemsnitlige naturtilstand.

Naturtilstanden er god eller høj på 71 % af arealet, mens ingen forekomster har dårlig naturtilstand og 13 % af arealet har ringe naturtilstand. Strukturtilstanden er markant lavere end artstilstanden og 21 % af arealet har høj eller god strukturtilstand, mens 75 % af arealet har høj eller god artstilstand. Antallet af arter er på samme niveau som hovedparten af de lysåbne naturtyper, andelen af meget følsomme arter er høj og udbredelsen af invasive plantearter er høj. Det er primært dækningen af vedplanter, invasive plantearter, andelen af arealet med græsning samt tilstedeværelsen af negative og fraværet af positive naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen.

Natur- og strukturtilstanden er lidt lavere end i den forrige kortlægning (2010-2012), mens artstilstanden er uændret. De gennemsnitlige ændringer kan ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne i perioden. Således er det kortlagte areal og antallet af forekomster med naturtypen ikke ens i de tre kortlægningsperioder, ligesom der er foretaget tilpasninger af kortlægningsmetoderne.