Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Der er i gennemsnit registreret 14,9 plantearter i 5 m cirklerne på grårisklit (Tabel 2170.103), hvilket er sammenligneligt med resultaterne fra kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er gråris, sand-star, tormentil, revling, almindelig star, fløjlsgræs, hedelyng og muse-vikke, der alle forekommer i mere end en tredjedel af dokumentationscirklerne (Tabel 2170.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 7 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er sammenligneligt med kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er sand-star, revling, almindelig star, hedelyng, muse-vikke, mose-bølle og klokkelyng (Tabel 2170.103.B).

Der er en relativt høj andel af meget følsomme arter i grårisklit i forhold til de øvrige kystklittyper og de lysåbne terrestriske naturtyper som helhed. Der er således i gennemsnit registreret 0,9 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er lidt højere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Tormentil er den hyppigst registrerede meget følsomme art (42 % af 5 m cirklerne), mens arter som hunde-viol, tandbælg, djævelsbid, strand-fladbælg, blodrød storkenæb og almindelig mælkeurt forekommer mere sporadisk (Tabel 2170.103.C).

Der er registreret 0,58 problemarter i gennemsnit og de mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er mælkebøtte, lav ranunkel, gederams, grå-pil, ager-tidsel og horse-tidsel (Tabel 2170.103.D) og de er registreret i 4-9 % af dokumentationscirklerne.

Det gennemsnitlige antal arter og problemarter er lidt højere i tredje end i anden kortlægning,, mens antallet af en- og tostjernearter er en smule lavere (Tabel 2170.103). Disse forskelle kommer dog ikke til udtryk i artstilstanden, der er nogenlunde uændret fra anden til tredje kortlægningsperiode (Figur 2170.102).

Der er registreret en eller flere invasive arter på knap halvdelen (48 %) af de kortlagte forekomster med grårisklit inden for habitatområderne (Tabel 2170.103). Og på blot 5 arealer med grårisklit er dækningen af invasive arter større end 10 %. Rynket rose, bjerg-fyr og sitka-gran udgør hovedparten af registreringerne og findes på 11-23 % af forekomsterne med grårisklit. Derudover er fundet glansbladet hæg, klit-fyr, stjerne-bredribbe og hvid-gran, med en lav dækning på mindre end 5 % af forekomsterne.


Tormentil er en af de hyppigst registrerede arter i grårisklit, der er meget følsom overfor kulturpåvirkning.
Foto: Peter Wind, AU