En høj dækning af hvas avneknippe og mulighederne for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning i hvas avneknippemose forekommer enten i form af direkte gødskning, via atmosfærisk deposition eller afdrift fra omkringliggende dyrkede marker.
Næringstilførsel favoriserer konkurrencestærke rørsumpplanter som tagrør og dunhammer på bekostning af hvas avneknippe. Det samme gælder sænkning af grundvandsstanden og eventuelt fald i pH.
Næringsstatus i hvas avneknippemose er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i vandet, kvælstof- og fosforindholdet og N/P ratio i skudspidserne af hvas avneknippe, samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordvandets surhedsgrad spiller en afgørende rolle for avneknippemose, som forekommer ved meget høj pH, hvor kalken medvirker til, at fosfor bliver svært tilgængeligt for planterne. Kvælstofindholdet i løvet afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet, mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) udtrykker næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Tilstand 2017-2022
Den gennemsnitlige pH målt direkte i jordvandet er 7,1, og varierer fra 5,5 til 8. Halvdelen af prøvefelterne har en pH-værdi mellem 6,5 og 7,5, hvilket peger på, at jordvandet generelt er relativt kalkholdigt. I perioden 2004-2010 blev pH målt i laboratorie på tørret jord opslæmmet i en CaCl-opløsning. Den gennemsnitlige pH-værdi var her noget lavere med et gennemsnit på 6,2. De målte pH-værdier i jord og vand i avneknippemose er sammenlignelige med målingerne i rigkær. Da de vilkår, der betinger et forsuringsniveau, er forskellige i jord og vand, kan direkte prøvefeltmålinger af jordvand og laboratoriemålinger af jord i en CaCl-opløsning ikke umiddelbart sammenlignes.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i skudspidserne af hvas avneknippe på 1,5 %. Ingen prøver har et kvælstofindhold under 1 % og mindre end en tredjedel ligger under 1,4 %, hvilket indikerer at avneknippemoserne er nogen grad er påvirkede af kvælstof. Tre ud af fem målinger ligger under 1,6 % og ingen har et kvælstofindhold i løvet på over 2%, hvilket tyder på at påvirkningen er relativt begrænset på hovedparten af arealet med naturtypen.
Det gennemsnitlige fosforindhold i hvas avneknippe ligger på 0,1 %, og ratioen mellem kvælstof og fosfor ligger på 19 med en relativt lille spredning af målingerne fra 0 til 30. Det tyder således på, at tilgængeligheden af fosfor er lav sammenligneligt med kvælstof, og at avneknippemoserne generelt er fosforbegrænsede. Omtrent en fjerdedel af prøverne har imidlertid en N/P ratio under 14, hvilket indikerer, at kvælstof er begrænsende for planternes vækst på en mindre andel af avneknippemoserne.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 5, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder. Karakterarten hvas avneknippe har en indikatorværdi på 4, og i fire ud af fem prøvefelter er den gennemsnitlige indikatorværdi højere end 4,5, hvilket tyder på, at hovedparten af de øvrige arter har præference for mere næringsrige forhold. Hovedparten af prøvefelterne har en gennemsnitlig indikatorværdi mellem 4 og 6 og spænder fra moderat næringsfattig vegetation med blåtop, vandnavle, kragefod og kær-dueurt (næringsværdi på 3 og under) til næringsrige rørsumpe med tagrør, sværte-væld, hjortetrøst, rød-el og smalbladet dunhammer (næringsværdi på 6 og over). Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH og er et udtryk for, om der er en overhyppighed af næringselskende arter i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra områdets surhedsgrad (Andersen m.fl. 2013). Den gennemsnitlige næringsratio er 0,76, og omtrent en tredjedel af prøvefelterne har en næringsratio over 0,8, mens blot en femtedel har en næringsratio under 0,7. Det indikerer, at næringselskende arter er udbredte i vegetationen.
Geografiske mønstre
Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige regionale forskelle i næringsstatus for avneknippemose i de to regioner.
Overvågningsdata viser, at der ikke er signifikante forskelle i næringsstatus inden for og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er ingen tegn på en forandring i tørvelavningernes næringsstatus i perioden 2004-2022. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for indholdet af kvælstof og fosfor i løvet, da indikatorerne først er overvåget fra 2018.
En mindre del af arealet med avneknippemose har en tilstand med højere næringsstatus, end det er optimalt.
Foto: Peter Wind, AU
