Der er i gennemsnit registreret 15,9 plantearter i 5 m cirklerne på hængesæk (Tabel 7140.103), hvilket er lidt højere end i kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er næb-star, smalbladet kæruld, kragefod, kær-dueurt, lyse-siv, dun-birk, dynd-padderok, kær-snerre og bredbladet dunhammer, der alle forekommer i mere end en ud af tre dokumentationscirkler (Tabel 7140.103.A).
Der er i gennemsnit registreret 9,1 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er en relativt stor andel af det samlede antal arter og lidt højere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er næb-star, smalbladet kæruld, kragefod, kær-dueurt, dynd-padderok og kær-snerre (Tabel 7140.103.B).
Og der er i gennemsnit registreret 0,55 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er lidt lavere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Rundbladet soldug er den hyppigst registrerede meget følsomme art (20 % af 5 m cirklerne), mens blandt andre tormentil, butfinnet mangeløv, hvid næbfrø, djævelsbid og dynd-star forekommer langt mere sporadisk (Tabel 7140.103.C).
Der er registreret 0,67 problemarter i gennemsnit og de mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er grå-pil, almindelig rapgræs, rød-gran og stor nælde (Tabel 7140.103.D) og de er registreret i 4-31 % af dokumentationscirklerne.
Det gennemsnitlige antal arter, enstjernearter og problemarter stiger lidt gennem de tre kortlægninger, mens antallet af tostjernearter er lidt højere i den første kortlægning (Tabel 7140.103). Disse forskelle kommer til udtryk i et mindre fald i artstilstanden gennem de tre kortlægningsperioder (Figur 7140.102).
Hængesæk er en af de lysåbne terrestriske naturtyper med mindst udbredelse af invasive plantearter. Der er således registreret en eller flere invasive plantearter i blot en sjettedel (17 %) af de kortlagte forekomster med hængesæk inden for habitatområderne (Tabel 7140.103). Og på blot tre arealer med hængesæk (<1 %) er dækningen af invasive plantearter større end 10 %. Sitka-gran, bjerg-fyr og arter af lærk er de hyppigst registrerede invasive plantearter.
Vegetationen i hængesæk kan være rig på tørvemosser, halvgræsser og plantearter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning. Hængesæk af Sphagnum med rundbladet soldug og hvid næbfrø.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
