Vegetationen i hængesæk generelt er relativt rig på tørvemosser, halvgræsser og plantearter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning. Vegetationen på hængesæk er relativt åben og lavtvoksende med meget sparsom forekomst af rørsump og en vis opvækst af høje vedplanter. Overvågningen af hængesæk tyder generelt på en god tilstand, om end en del hængesække er noget påvirkede af tilgroning med træer og græsser. Den hyppige forekomst af dun-birk og blåtop typer dog på, at en del hængesække er relativt tørre og delvist tilgroede. Hængesæk er generelt en meget næringsfattig type, men der er også mere næringsrige hængesække med dunhammer, sideskærm og sødgræs. Hængesække er generelt sure, men der er også eksempler på mere kalkrige hængesække. Det er blandt disse, vi skal finde de næringsrige forekomster, men her kan også gemme sig næringsfattige typer med overgangsformer mod rigkær og kildevæld. Der er ingen tegn i overvågningsdata på, at hængesækkene er afvandet eller under afvanding. Dog kan de unge og meget bløde hængesække, der flyder på vand, være påvirket af afvanding, uden at dette afspejles i artssammensætningen på selve hængesækfladen.

De overvågede hængesække findes især i Østjylland og Fyn, og i mindre omfang i de øvrige tre regioner. Overvågningsdata viser, at der er nogen regionale forskelle på tilstanden af hængesæk. I den sjællandske region er der en større dækning af græsser og høje vedplanter end i de øvrige tre regioner, men også en mindre udbredelse af invasive arter. De sjællandske og nordjyske hængesække har en væsentlig større udbredelse og dækning af tagrør, ligesom vegetationen er højere end i de vest- og østjyske regioner. De nordjyske hængesække har en relativt høj udbredelse af invasive arter, men der er også et lavere indhold af kvælstof og fosfor og en højere pH jordvandet end i de øvrige regioner. Dværgbuske har den mindste dækning på de vestjyske hængesække, der til gengæld har en høj dækning af bredbladede urter og udbredelse af tyk nerveløs i forhold til de øvrige regioner. Det er også i Vestjylland, at græsning er mest udbredt og hængesækkene har et lidt større vanddækket areal.

Overvågningsstationerne for hængesæk ligger overvejende uden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. Der er dog en signifikant højere vegetation, et signifikant højere antal følsomme arter og en lavere dækning af halvgræsser inden for - end uden for habitatområderne.  

Der er nogen tegn på en forværring af tilstanden i hængesæk i perioden 2004-2022, mens hovedparten af de målte indikatorer er stabile. Således er der dokumenteret en signifikant stigning i antallet af følsomme plantearter og et fald i dækningen af halvgræsser, bredbladede urter og dværgbuske. Der er en signifikant stigning i udbredelsen af rydning, mens vegetationens højde og dækningen af vedplanter er stabil i perioden. Der er en signifikant stigning i jordvandets pH, hvilket måske kan skyldes en øget påvirkning med mere kalk- og baserigt grundvand, men samtidig er vegetationen blevet mere tør. Der ses også en signifikant stigning i kvælstofindholdet i tørvemosser, og de kvælstofelskende arter er blevet mere udbredte i vegetationen.