En lav og åben hængesækvegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning i hængesæk forekommer typisk via atmosfærisk deposition, afdrift fra omkringliggende dyrkede marker eller ved intern omsætning af tørven og frigivelse af næringsstoffer – typisk efter afvanding. Hængesæk er så våd, at den sjældent er direkte gødsket, men tilførsel af næringsrigt drænvand fra marker i oplandet kan være en væsentlig kilde til eutrofiering.
Næringsstatus i hængesæk er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i vandet, kvælstofindholdet, fosforindholdet og N/P ratio i spidserne af tørvemosser, samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordvandets surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Kvælstof og fosforindholdet i løvet af tørvemosser afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet (fx atmosfærisk deposition eller intern næringsstofomsætning), mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Tilstand 2017-2022
pH i jordvandet i hængesæk ligger i gennemsnit på 5 og målingerne har en meget stor spredning (fra 3-8). Mere end halvdelen af prøvefelterne har en pH-værdi under 4,5, hvilket peger på, at hovedparten af hængesækkene er relativt sure. Tilsvarende ligger omtrent en sjettedel af pH målingerne over 6, hvilket er typisk for hængesække under indflydelse af kalkrigt grundvand.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i tørvemos på 1,4 %, hvilket er sammenligneligt med niveauet for aktive højmoser. Meget få målinger ligger under 1 % kvælstof, der vurderes at være niveauet for relativt upåvirkede lokaliteter i Danmark. En ud af fem målinger ligger over 1,6 %, hvilket tyder på en relativt stor påvirkning af kvælstof, hvilket primært tilføres fra luften. Planteprøverne er primært udtaget for brodspids-tørvemos (Sphagnum fallax).
Det gennemsnitlige fosforindhold i spidserne af tørvemosser ligger på 0,1 %, og ratioen mellem kvælstof og fosfor ligger på 19 med en relativt stor spredning af målingerne fra 0 til 60. Det tyder således på, at tilgængeligheden af fosfor er lav sammenligneligt med kvælstof, og at hængesækkene generelt er fosforbegrænsede. Op mod 40 % af prøverne har imidlertid en N/P ratio under 14, hvilket indikerer, at kvælstof er begrænsende for planternes vækst på en væsentlig andel af hængesækkene.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, er 3,1, hvilket er kendetegnende for relativt næringsfattige levesteder. En tredjedel af prøvefelterne har en gennemsnitlig indikatorværdi på under 2,5, hvilket tyder på, at næringsfattige hængesække med arter som smalbladet kæruld, tue-kæruld, tranebær og rundbladet soldug udgør en væsentlig andel af naturtypens areal. Mindre end en tiendedel af prøvefelterne er fra relativt næringsrige hængesække (indikatorværdi over 5) med arter som bredbladet dunhammer, høj sødgræs, sideskærm, bittersød natskygge og stor nælde. Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH og er et udtryk for, om der er en overhyppighed af næringselskende arter i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra områdets surhedsgrad (Andersen m.fl. 2013). Den gennemsnitlige næringsratio for hængesækkene er 0,73. En naturligt næringsfattig hængesæk forventes at have en næringsratio under 0,75, og knap halvdelen af prøvefelterne har en næringsratio over denne værdi, hvilket tyder på nogen påvirkning fra næringsstoffer.
Geografiske mønstre
I den nordjyske region er tørvemossernes indhold af kvælstof og fosfor lavere end i resten af landet, ligesom den gennemsnitlige pH i jordvandet er højere.
Der er ikke signifikant forskel på fordelingen af de undersøgte indikatorer inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i pH i vandet på 0,015 enheder og i kvælstofindholdet i tørvemosser på 0,015 % om året i perioden 2004-2022. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er stabil, mens der er en signifikant stigning i næringsratio på 0,0008 enheder om året i perioden. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for fosforindholdet og N/P ratio i løvet, da indikatorerne først er overvåget fra 2018.
Hængesæk er generelt en meget næringsfattig naturtype, men der er også mere næringsrige hængesække med dunhammer, sideskærm og sødgræs. Hængesæk af dunhammer i Skals Ådal.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
