Hængesæk er overgangsmoser, typisk dannet mellem åbent vand og land og med en ret næringsfattig vegetation. Hængesæk kan dog både dannes i kalkfattigt og kalkrigt vand, og vegetationen kan derfor rumme såvel fattigkærs- som ekstremrigkærsarter. Hængesæk er typisk meget våd og rummer mange arter af tørvemosser og bladmosser.
Artssammensætningen i hængesæk er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning. Hængesækkenes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af mosser, tørvemosser, græsser, halvgræsser, bredbladede urter, dværgbuske og tagrør, samt udbredelsen af levermosset tyk nerveløs (Aneura pinguis). Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 13 plantearter i 5 m cirklerne, og i omtrent hvert tiende prøvefelt er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er næb-star, dun-birk, smalbladet kæruld og blåtop.
Der er i gennemsnit registreret 8,5 arter i 5 m cirklerne, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af afvanding, eutrofiering eller tilgroning, og omtrent hvert femte prøvefelt rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er næb-star, smalbladet kæruld, tranebær og kragefod.
Der er i gennemsnit registreret 0,54 arter i 5 m cirklerne, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning, og i tre ud af fem prøvefelter er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er rundbladet soldug, hvid næbfrø, tormentil, butfinnet mangeløv og aflangbladet vandaks.
I hængesæk er knap 80 % af jordoverfladen dækket af mosser med tørvemosser som den mest udbredte artsgruppe med en samlet dækning på 68 %. I mere end halvdelen af prøvefelterne er bunden dækket af tørvemosser, og de er helt fraværende i en fjerdedel af hængesækkene. Brodspids-tørvemos (Sphagnum fallax), almindelig tørvemos (Sphagnum palustre), frynset tørvemos (Sphagnum fimbriatum), rødgrenet tørvemos (Sphagnum angustifolium) og pjusket tørvemos (Sphagnum cuspi) er de hyppigst registrerede arter af tørvemos, mens almindelig filtmos (Aulacomnium palustre), tråd-skebladsmos (Straminergon stramineum) og spids spydmos (Calliergon cordifolium) er de mest udbredte bladmosser. Levermosset tyk nerveløs (Aneura pinguis), der er en karakteristisk art for hængesæk, er fundet i blot 1 % af 5 m cirklerne.
Næb-star, smalbladet kæruld, tue-kæruld, lyse-siv, almindelig star og de øvrige arter af halvgræsser, siv og frytle udgør en væsentlig andel af vegetationsdækket med en samlet dækning på 55 %. Bredbladede urter med kragefod, rundbladet soldug, kær-dueurt, dusk-fredløs og kær-tidsel som hyppige arter har en samlet dækning på 14 %. Tranebær, hedelyng, klokkelyng, revling og andre dværgbuske dækker sammenlagt en ottendedel af jordoverfladen og i omtrent tre fjerdedele af hængesækkene er dværgbuske fraværende.
Blåtop og hunde-hvene er de hyppigste græsser som er mere spredt forekommende i hængesækvegetationen med en samlet dækning på 18 %. Der er fravær af græsser i mere end halvdelen af prøvefelterne med hængesæk. Der er registreret tagrør i 14 % af prøvefelterne og den arten dækker i gennemsnit 3,8 %. Kun få procent af arealet med hængesæk er domineret af tagrør.
Der er registreret invasive arter 9,3 % af 5 m cirklerne med hængesæk, og de hyppigste invasive arter er sitka-gran (5 %), bjerg-fyr (2 %) og klit-fyr (1 %).
Geografiske mønstre
I den sjællandske region er der en større dækning af græsser end i de øvrige tre regioner og de sjællandske og nordjyske hængesække har en væsentlig større udbredelse og dækning af tagrør end i de vest- og østjyske regioner. På Sjælland og øer er også en mindre udbredelse af invasive arter end gennemsnittet for hele landet, mens de nordjyske hængesække har en relativt høj udbredelse af invasive arter. Dværgbuske har den mindste dækning på de vestjyske hængesække, der til gengæld har en høj dækning af bredbladede urter og udbredelse af tyk nerveløs i forhold til de øvrige regioner.
Overvågningsdata viser, at der er signifikant flere arter, der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning og en lavere dækning af halvgræsser inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på fordelingen af de øvrige indikatorer.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i antallet af følsomme plantearter på 0,09 arter om året i perioden 2004-2022, samt et fald i dækningen af halvgræsser på 0,73 %, bredbladede urter på 0,24 % og dværgbuske på 0,2 % om året. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige overvågede indikatorer for artssammensætning i hængesæk.
Vegetationen i hængesæk generelt er relativt rig på tørvemosser, halvgræsser og plantearter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning. Hængesæk af Sphagnum med rundbladet soldug og hvid næbfrø.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
