Hængesæk er defineret ved at være dannet flydende i vand og naturtypen rummer mange forskellige plantesamfund og successionsstadier. Unge hængesække er meget våde, mens den tiltagende opbygning af tørv i de sene successessionsstadier gør hængesækken egnet som levested for arter med præference for permanent fugtige levesteder. En gunstig tilstand i hængesæk forudsætter, at de naturlige hydrologiske processer får lov at råde, og udtørring som følge af afvanding er en af de vigtigste negative påvirkninger af naturtypen.
Naturlig hydrologi i hængesæk er typisk relateret til en permanent høj vandstand, der holder tørven mere eller mindre vandmættet. Hængesække kan forekomme i et bredt hydrologisk spektrum fra regnvandsbetingede typer med lav pH, der floristisk minder om aktiv højmose med tørvemosser, tranebær, tue-kæruld, rundbladet soldug, klokkelyng og smalbladet kæruld, til grundvandsbetingede hængesække ved høj pH, der floristisk minder om rigkær med kragefod, kær-dueurt, bukkeblad og tråd-star samt en næringsrig type med tagrør, bredbladet dunhammer, kær-svovlrod, dynd-padderok, dusk-fredløs og vand-skræppe.
Den naturlige hydrologi i områder med hængesæk er ofte påvirket af menneskelige aktiviteter i form af lokal afvanding ved drænrør, drængrøfter, og kanalisering, hvorved det lokale vandspejl sænkes, og fremstrømmende vand ledes bort. På en lidt større skala vil vandindvinding til drikkevand og markvanding eller forekomst af plantager føre til en sænkning af grundvandsspejlet. Sænkning af vandstanden ilter jorden og fremmer herved omsætningen af organisk stof og frigørelsen af næringsstoffer. Dette påvirker sammensætningen af karplanter mod mere kvælstofelskende og tørkeelskende arter.
En detaljeret beskrivelse af de hydrologiske forhold på overvågningsstationerne er meget ressourcekrævende og ligger uden for NOVANA programmets rammer. Naturtypens hydrologi er derfor dokumenteret ved dækningen af blankt vand ud fra pinpoint-data og en estimeret vanddækning i 5 m cirklerne samt Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed. Dækningen af blankt vand og vanddækningen i 5 cirklen er udtryk for vandstanden på overvågningstidspunktet. Vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år og vil kunne ændre sig brat ved øget eller mindsket afvanding. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for planternes fugtighedspræferencer og dermed et udtryk for de hydrologiske forhold på levestedet integreret over en længere periode.
Tilstand 2017-2022
Den gennemsnitlige dækning af blankt vand i prøvefelterne er under 1 %, og vanddækningen i 5 m cirklerne er i gennemsnit på 4,1 %, hvilket indikerer, at åbne vandflader er meget spredt forekommende på hængesækkene.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for fugtighed er 8,2, hvilket tyder på, at hængesækkene er meget våde. Fugtighedsværdierne spreder sig fra 7, der er kendetegnende for permanent fugtige forhold, til 10, der karakteriserer lavvandede levesteder. Dog har knap 9 ud af 10 prøvefelter en gennemsnitlig fugtighedsværdi mellem 7,5 og 9, der kendetegner permanent fugtige, våde og vandmættede levesteder.
Geografiske mønstre
Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i hydrologien for hængesæk. Dog tyder det på, at de vestjyske hængesække har et lidt større vanddækket areal end i de øvrige dele af landet.
Overvågningsdata viser, at der ikke er signifikante forskelle i de målte indikatorer for hydrologi inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er et signifikant fald i den gennemsnitlige Ellenbergs fugtighedsværdi på 0,005 enheder om året i perioden 2004-2022, mens der ikke er signifikante ændringer i de øvrige overvågede indikatorer for hydrologi i hængesæk.
Der er ingen tegn i overvågningsdata på, at hængesækkene er afvandet eller under afvanding. Dog kan de unge og meget bløde hængesække, der flyder på vand, være påvirket af afvanding, uden at dette afspejles i artssammensætningen på selve hængesækfladen.
Foto: Peter Wind, AU
