Rigkær er en grundvandsbetinget lysåben habitattype. I optimal tilstand er rigkær næringsbegrænset, idet grundvandets indhold af N og P er naturligt lavt, og indholdet af kalk- og jern-ioner tillige binder fosfor hårdt. Den lave næringsstatus medvirker sammen med græsning til, at vegetationen bliver meget lysåben med levemuligheder for ganske små karplanter og mosser. Den høje basemætning og pH betyder, at mange arter kan klare sig i rigkær, og derfor er vegetationen typisk meget artsrig. Tilgroningsstadier med typisk højere stauder som kærtidsel, spredte tagrør, angelik, kær-dueurt og starer er omfattet af typen.
Artssammensætningen i rigkær er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering, omlægning eller tilgroning. Rigkærenes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af mosser, græsser, bredbladede urter samt forholdet mellem urter og græsser. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand
Der er i gennemsnit registreret 26 plantearter i 5 m cirklerne, i omtrent tre ud af fire felter er der mere end 20 arter, og der er mere end 40 arter i en tiendedel. De hyppigst registrerede arter er kær-tidsel, rød svingel, lyse-siv og kær-dueurt.
Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 11,7 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af afvanding, eutrofiering, omlægning eller tilgroning, tre ud af fem felter rummer mere end 10 arter, og der er mere end 20 arter i en ottendedel. De hyppigst registrerede følsomme arter er kær-tidsel, kær-dueurt, kær-snerre og almindelig star.
Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,6 arter, der er meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering, omlægning eller tilgroning, og i tre ud af fire felter er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, hjertegræs, djævelsbid, tvebo baldrian, sump-hullæbe, eng-troldurt og leverurt.
I rigkær er omtrent en fjerdedel af jordoverfladen dækker af mosser, hvor spids spydmos (Calliergonella cuspidata), almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum), mose krybstjerne (Plagiomnium ellipticum) og plæne kransemos (Rhytidiadelphus squarrosus) er de hyppigst registrerede arter. Rød svingel, almindelig rapgræs, fløjlsgræs, kryb-hvene og de øvrige græsser udgør en væsentlig andel af vegetationsdækket med en samlet dækning på 52 %. Kær-tidsel, kær-dueurt, almindelig mjødurt, kær-snerre og de øvrige bredbladede urter dækker sammenlagt godt halvdelen af jordoverfladen. De bredbladede urter udgør i gennemsnit godt en tredjedel af registreringerne i pinpoint-analyserne, og i mindre end en femtedel af prøvefelterne er urterne mere fremherskende end græsser.
Der er registreret invasive arter på knap 2 % af arealet med rigkær. De hyppigst registrerede invasive arter er sitka-gran, kæmpe-bjørneklo, hvid-gran, glansbladet hæg og rynket rose, hvoraf ingen er fundet i mere end 0,5 % af felterne.
Udvikling
Der er et signifikant fald i det gennemsnitlige antal karplanter og arter, der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering, omlægning eller tilgroning på hhv. 0,4 og 0,23 arter og et signifikant fald i dækningen af mosser på 0,6 % om året i perioden 2004-2015. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætningen i rigkær.
Geografiske mønstre
I den nordjyske og sjællandske region er vegetationen rigere på arter, der er meget følsomme over for næringspåvirkning, omlægning, afvanding og tilgroning. I den sjællandske region er dækningen af bredbladede urter lavere og dækningen af græsser er højere end i de øvrige dele af landet. Og mosserne dækker en større del af jordoverfladen i den vestjyske og nordjyske region.
Overvågningsdata viser, at der inden for habitatområderne er registreret signifikant flere arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering, omlægning eller tilgroning, og en højere dækning af mosser, end der er registreret uden for habitatområderne. Til gengæld er der en større dækning af græsser, og urterne udgør en mindre andel af vegetationsdækket inden for habitatområderne end uden for. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for rigkærenes artssammensætning.
Vegetationen i rigkær er relativt artsrig med en høj dækning af bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning og tilgroning samt en sporadisk forekomst af invasive arter. Til gengæld er de meget følsomme plantearter fraværende på en væsentlig andel af rigkærene, hvilket tyder på, at de har været udsat for afvanding og/eller eutrofiering. Tilbagegangen i artsrigdom og særligt følsomme arter og dækning af mosser er tegn på, at typens tilstand er i forværring.
Vegetationen i rigkær er relativt artsrig med en høj dækning af bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning. Rigkær i Kastbjerg Ådal med kødfarvet gøgeurt.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
